Som det første danske hospital går Hvidovre Hospital nu i gang med at teste malariamedicinen klorokin som kur mod coronavirus.

I spidsen for forsøget står Thomas Benfield, der er professor og overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital.

"Det er mega-stort. Vi håber og tror jo på, at vi står med et middel, der både har en forebyggende og behandlende virkning på covid-19. Det er det, vi nu skal forsøge at påvise," siger Thomas Benfield til MedWatch.

Klorokin er en ældre middel, der i dag er godkendt til behandling af malaria og en række gigtsygdomme. Men laboratorieforsøg har vist, at midlet også har en effekt mod de beslægtede corona-sygdomme sars og mers.

I Frankrig er medicinen allerede blevet testet i et mindre studie med 25 corona-smittede patienter, og her kunne forskerne vise, at 75 pct. af patienterne med coronavirus efter seks dage ikke længere havde virussen i kroppen.

Det giver anledning til optimisme hos Thomas Benfield.

"Jeg ville aldrig gå ind i en undersøgelse med et eksperimentelt middel, hvis ikke jeg troede på, at det havde en mulig effekt, og at det som minimum ingen effekt havde," siger Thomas Benfield.

Situationen er, at vi står overfor en livstruende sygdom uden en effektiv og målrettet behandling, betoner han videre.

"Vi ved fra laboratorieforsøg, at klorokin kan hæmme sars og mers-virus, som er nært beslægtede med corona. Og så er der den franske undersøgelse, der tyder på, at klorokin også kan speede tiden op til, at man er af med virus," siger Thomas Benfield.

"Hvis vi har et stof, hvor vi ikke er helt sikker på, hvordan det virker, men hvor der er nogle indicier for, at det kan hæmme virus i sig selv, og hvis det også hos mennesker kan afkorte smittevarigheden, så giver det jo en forsigtig optimisme om, at det også kan afkorte selve sygdommen,” uddyber han.

Thomas Benfields afdeling - den infektionsmedicinske på Hvidovre Hospital – er på rekordtid udvidet til nu også at være corona-akut-modtage-afdeling og covid-19-kohorte afdeling.

I det hele taget er hele hospitalet gradvist ved at blive ombygget til ét stort covid-19-hospital, forklarer Thomas Benfield.

"Det er en udviklende proces, men vi udvider hele tiden kapaciteten, så vi er foran – og helst et godt stykke foran. Vi kan i princippet gøre Hvidovre Hospital til et covid-19-hospital," siger Thomas Benfield.

300-400 patienter skal deltage

I det danske forsøg er skalaen væsentlig større end det franske, hvor 25 patienter som nævnt deltog. Op mod 400 danske patienter vil således få tilbudt behandlingen, der bliver givet som tabletter over en periode på 28 dage.

"I det setup, vi har nu - som endnu ikke er helt på plads - planlægger vi at rekruttere 300-400 mennesker, hvoraf halvdelen få standardbehandling, og halvdelen får standard plus klorokin," forklarer Thomas Benfield. 

Standardbehandling er iltbehandlinger, antibiotika og hvad man ellers måtte have behov for, mens man er indlagt med covid-19.

Thomas Benfield samarbejder om forsøget med den privatpraktiserende læge Stig Ekkert, og sammen vil de give klorokin til både patienter, der er testet positive for coronavirus og familiemedlemmer.

Det gør det muligt at måle, om malariamedicinen også kan have en præventiv effekt for ikke-smittede. 

Det gør man i en randomiseret undersøgelse – i et såkaldt cluster-randomiseret design, hvor hele husstanden opfattes som én enhed.

"Til den del af forsøget skal vi bruge 100 familier eller husstande med 3-4 medlemmer af husstanden. Her planlægger vi at give et lavere dosis af klorokin end i behandlingsforsøget," siger Thomas Benfield.

Kriterier for inklusion

Det andet behandlingsforsøg vedrører dem, som er indlagt med covid-19, og som har begyndende lungesvigt.

Er de interesseret, og giver de informeret samtykke, vil de blive tilfældigt udvalgt til enten at få placebo eller den aktive behandling i 10-14 dage, hvor man under studiet er indlagt og vil blive nøje fulgt.

I den første uge vil Thomas Benfield og kollegerne på Hvidovre Hospital således dagligt registrere patienternes tilstand, fortage en række blodprøveværdier, måle respirationsfrekvens, iltning og andre forhold, der er relevante ved en luftvejsinfektion. 

"Over 28 dage vil vi så kigge på, hvor mange der bliver raske, hvor mange der får forværring af deres sygdom, hvor mange der kommer på intensiv, og hvor mange der dør, for at se om der er forskel," siger Thomas Benfield.

Alle patienter, der har indlæggelseskrævende covid-19-infektion, er i målgruppen for forsøget. Mere specifikt er inklusionskriteriet for at kunne deltage, at man er voksen, og at man ikke kan ilte sit blod tilstrækkeligt uden et tilskud.

"Grænsen er 94 pct. iltmætning sammen med lungebetændelse af covid-19. Har man under det, er man kandidat til behandlingen," siger Thomas Benfield.

Godkendelser på plads midt i april

Allerede onsdag eller senest i slutningen af denne uge, forventer Thomas Benfield at have alle beregninger på plads, og protokollen til forsøget gjort klar og skrevet færdig.

Herefter skal forsøget godkendes af Lægemiddelstyrelsen, Videncenter for datatilladelse og Etisk Komité. Førstnævnte har lovet at sagsbehandle alle sager relateret til covid-19 indenfor tre dage. Videncenter for datatilladelse sagsbehandler fra dag til dag.

"Etisk Komité er lige lidt længere tid om det, for der er trods alt en hel komité, der lige skal have lejlighed til at læse tingene igennem. Men jeg forventer, at det også her går relativt hurtigt," siger Thomas Benfield.

"Fra at vi sender protokollen ind, til at vi har alle godkendelserne, regner jeg med, at der går 14 dage. Det vil sige, at vi omtrent midt i april gerne skulle have alle tilladelser klar," uddyber han.

På den anden side af godkendelserne venter så nogle praktiske og logistiske udfordringer med at få klorokin- og placebotabletterne pakket og nummereret. Desuden skal sundhedspersonale uddannes i, hvordan forsøget skal køre.

Endelige resultater om 4-7 måneder

Hvornår Thomas Benfield forventer at kunne præsentere offentligheden for de endelige resultater af forsøget, afhænger af, hvilken slags epidemi, den danske af slagsen udvikler sig til.

Bliver det en lille epidemi, kommer det til at længere tid at finde de egnede kandidater. Bliver det en stor epidemi, kommer det til at tage kortere tid.

"Det vil under alle omstændigheder tage noget tid at få 350 personer ind. Normalt tager det et år at få fyldt sådan et studie op. Her kan vi nok gøre det på et par måneder," siger Thomas Benfield.

Mandag var eller havde i alt 254 personer været indlagt på danske hospitaler med covid-19. Heraf var 55 indlagt på intensivafdelinger, mens 47 er i respirator.

Fra den sidste patient er inkluderet, går der de 28 dage, forsøget løber, før Thomas Benfield får de første follow-up data. Herefter skal data samles og analyseres.

"Så, fra at vi har den sidste patient i studiet, til vi har data, vi kan analysere, går der to måneder. Hvis inklusionen tager to, tre eller fire måneder, så er det et spørgsmål, om det kommer til at tage fire, seks eller syv måneder for at få det hele på plads. Det er tidshorisonten," siger Thomas Benfield.

Vil hurtigt kunne opskalere

Lykkes det Thomas Benfield & co. at vise, at det 70 år gamle malariamiddel virker mod covid-19, vil produktionen af medicinen hurtigt kunne skaleres op i størrelser, der vil kunne dække behovet, vurderer Thomas Benfield.

Dels er klorokin allerede i produktion. Flere medicinalfirmaer producerer det i store mængder, herunder Novartis fra Schweitz og franske Sanofi. Desuden er patentet for længst udløbet, hvilket kopigiganter som Teva og Mylan for længe siden har udnyttet til at sende kopier af midlet på markedet.

"Jeg er ret sikker på, at dem, der kan lave tabletterne, vil gøre det. Apotekerne i Danmark kan også producere på råstoffer, der er tilgængelige og købt ind," siger Thomas Benfield og tilføjer:

"I den situation, vi er i, kan jeg ikke forestille mig andet, end at alle de nødvendige ressourcer vil blive frigivet til at producere nok medicin."

Hvidovre Hospital vil teste malariamiddel som kur mod corona

Styrelse stopper adgang til malariamedicin: Danskere skal ikke være "forsøgskaniner"

Teva donerer seks millioner doser malariamedicin til bekæmpelse af corona 

Novartis donerer medicin til bekæmpelse af coronapandemi