Auris Medical får europæisk patent til medicinsk tinnitus-behandling

Det schweiziske biotekselskab Auris Medical har fået godkendt sin europæiske patentansøgning på selskabets høretabsmedicin mod tinnitus. Virksomheden har allerede fået patent i Japan og venter derfor nu kun på svaret fra sin amerikanske ansøgning.
Mange musikere ville nyde gavn af muligheden for medicinsk behandling mod tinnitus, som flere biotekselskaber forsøger at udvikle. Musiker Lars Knudsen har siden han var femten år lidt af tinnitus. I dag er han 41 år og taler helst ikke om det, fordi han oplever, at lyden i hovedet så bliver værre. | Foto: Marcus Trappaud Bjørn/JPA
Mange musikere ville nyde gavn af muligheden for medicinsk behandling mod tinnitus, som flere biotekselskaber forsøger at udvikle. Musiker Lars Knudsen har siden han var femten år lidt af tinnitus. I dag er han 41 år og taler helst ikke om det, fordi han oplever, at lyden i hovedet så bliver værre. | Foto: Marcus Trappaud Bjørn/JPA

Den medicinske konkurrence til de etablerede høreapparatsgiganter som danske Demant tager til, og det schweiziske biotekselskab Auris Medical har netop fået godkendt sin ansøgning om europæisk patent på sin behandling mod tinnitus, NKCC1.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

"Vi er meget glade for denne tilføjelse til vores patentsituation inden for tinnitus, som er et område med et enormt udækket behov for medicinsk behandling," siger grundlægger, adm. direktør og bestyrelsesformand i Auris Medical, Thomas Meyer, i meddelelsen.

Virksomheden har tidligere fået patent på behandlingen i Japan og afventer stadig svar på sin ansøgning om patent på det amerikanske marked.

Auris Medical har tidligere fejlet i en række fase 3-forsøg med en anden kandidat, Keyzilen, mod hørelidelsen tinnitus.

Kapløb om første behandling

Det schweiziske biotekselskab har i flere år arbejdet på at finde en kur mod høretab og tester også kandidaten AM-111 i en række fase-3-forsøg, der imidlertid har vist svingende resultater.

Midlet har fået tildelt den såkaldte orphan drug-status af FDA, der medfører skattefordele, syv års markedseksklusivitet og mulighed for at få stoffets behandlingstid nedbragt hos myndighederne.

En længere og længere række af biotek-selskaber forsøger at udvikle stoffer, som stimulerer væksten af nedslidte hårceller i øresneglen. Det gælder selskaber som for eksempel Auris Medical, Genvec, Otonomy samt Decibel Therapeutics.

Japansk medicinkæmpe køber rettigheder til behandling af høretab

Analytikere: Høretabsmedicin vil ikke disrupte branchen – endnu

Medicinsk tinnitus-behandling fejler igen

Medicin mod høretab fejler i fase 3 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også