Analytikere: Nye pipeline-data kan udløse vigtigt partnerskab for Genmab

Genmab har natten til tirsdag opdateret offentligheden omkring flere af sine tidlige lægemiddelkandidater, og de nye data vækker begejstring blandt analytikerkorpset.
Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH
AF RITZAU FINANS

Genmab har natten til tirsdag præsenteret tidlige kliniske data med duobody-lægemiddelkandidaten CD3xCD20, som er i fase 1/2.

Og umiddelbart lover de første data godt for midlets effekt, selv om der endnu er begrænsede informationer tilgængelige i forhold til eksempelvis alternative doseringer.

Sådan lyder det fra det amerikanske finanshus Jefferies.

"Ganske afgørende kan disse data udløse et meget ventet partnerskab, potentielt allerede i starten af 2020. Disse resultater bekræfter efter vores vurdering, at Genmab er mere end bare Darzalex - med stigende fokus på pipelinen," skriver Peter Welford, der er analytiker hos Jefferies, i et analysenotat.

Han hæfter sig ved, at resultaterne med CD3xCD20 peger på en konkurrencedygtig sikkerhedsprofil, og selv om der mangler flere data fra forskellige doseringer, peger de første resultater frem mod en god effekt fra midlet, vurderer analytikeren.

Også hos Citigroup ser man positivt på opdateringen.

"De opdaterede CD3xCD20-data er højst opmuntrende og lægger godt til på både effektivitet og sikkerhed," skriver børshuset blandt andet i et notat efter præsentationen.

Citigroup regner med, at lægemiddelkandidaten kan nå et potentielt topsalg på 3-4 mia. dollar i bedste fald.

Analytiker tror på Genmab-aktiens langsigtede potentiale

Genmab står fast på drømmen om Darzalex som tredobbel blockbuster i 2019 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også