Novo lægger 31 mia. kr. til værdi

Novo Nordisk-kursen rammer højeste niveau i tre år efter fredagens kvartalsregnskab.
Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Børsværdien af Novo Nordisk blev fredag forøget med 31 mia. kr., efter at fredagens regnskab for tredje kvartal sendte selskabets aktie op med 3,6 pct. til det højeste niveau siden august 2016 - i lukkekursen 378,90 kr.

I regnskabet præciserede Novo forventningerne til 2019 målt i lokal valuta. Der ventes nu en vækst i salget på 5-6 pct. mod tidligere ventet 4-6 pct., mens driftsresultatet (EBIT) stadig ventes at stige med 4-6 pct.

Forventningerne i kroner blev justeret tilsvarende. Målt i kroner venter Novo nu en vækst i omsætningen på 8-9 pct. mod tidligere ventet 7-9 pct. Forventningerne til væksten i driftsresultatet er uændret 9-11 pct.

"Novo Nordisk leverer et kvartalsregnskab, hvor især Ozempic funkler. Vi venter, at Novo Nordisk lander i den absolut øvre ende af den oppræciserede 2019-prognose."

"Indtjeningspotentialet er efter vores vurdering ikke indregnet i den nuværende aktiekurs," lyder det fra Sydbank i en kommentar til regnskabet.

Problembørn bliver færre og mindre for Novo Nordisk

Novo Nordisk kigger stadig efter opkøb til biofarmaforretningen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også