Dommer giver skandaleramte Purdue et midlertidigt pusterum

Purdue Pharma, der for øjeblikket er truet af tusindvis af retsager har af en dommer fået bevilliget en pause i de juridiske sager, så selskabet får mulighed for at lægge kursen om.
Foto: Douglas Healey / AP / Ritzau Scanpix
Foto: Douglas Healey / AP / Ritzau Scanpix

Purdue Pharma kæmper fortsat med at få styr på de mange retssager og beskyldninger, som regner ned over dem på grund af deres rolle i den amerikanske opioidkrise, men nu får selskabet et midlertidigt pusterum.

Det skriver Fiercepharma.

En dommer har nemlig sagt god for, at alle retstvister mod Purdue Pharma kan blive sat på hold frem til den 6. november. Selskabet, der har erklæret sig konkurs på grund af de mange retssager, vil bruge pausen på at fortsætte sine restruktureringsplaner, som skal omdanne selskabet til en fond, som skal bidrage til bekæmpelsen af opioidepidemien. Fonden skal administrere det 12 mia. dollar store forlig, som Purdue har tilbudt sine tusindvis af sagsøgere – hvis det altså bliver accepteret.

Går forliget igennem vil det være det største af sin art nogensinde. Den hovedrige Sackler-familie, som står bag Purdue vil bidrage med 3 mia. dollar til forliget.

Men netop Sackler-familiens rolle i hele moradset er en af årsagerne til, at flere sagsøgere har stillet sig skeptisk i forhold til at indgå et forlig. Familien bliver nemlig beskyldt for at have tappet langt, langt mere end 3 mia. dollar fra Purdue Pharma igennem årene, og flere mener at såvel Sackler-familien og Purdues øvrige ledelse slipper for billigt, hvis forliget går igennem.

I perioden 1999-2017 er mere end 400.000 personer døde på grund af en overdosis af opioider, af såvel de receptpligtige som de ulovlige af slagsen.

Efter forligsaftale: Purdue indgiver konkurserklæring

Sackler-familien beskyldt for at trække 90 mia. kr. ud af Purdue

Rigmandsfamilie bag Purdue skjuler milliarder i udlandet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også