Nye dokumenter afslører: Alder afviste Lundbeck to gange

Ifølge nyligt offentliggjorte dokumenter måtte Lundbeck hoppe op i pris to gange, før Alder Biosciences sagde ja til, at Lundbeck måtte købe selskabet og ikke bare indgå en partneraftale om migrænemidlet eptinezumab.
Foto: Gregers Tycho/ERH
Foto: Gregers Tycho/ERH

Før Alder Biosciences sagde ja til et købstilbud fra Lundbeck, var selskabet egentlig bare interesseret i at danne et partnerskab ved at splitte rettighederne. Og det skortede ikke på interesserede parter.

Det skriver Endpoints på baggrund af dokumenter fra det amerikanske finanstilsyn.

Her fremgår det, at der var linet ti selskaber op, som var interesserede i at byde ind på en partnerskabsaftale med det amerikanske biotekselskab, og fem af dem endte med at komme med et bud. Herunder Lundbeck, som kom med det mest attraktive tilbud.

Til gengæld viste det sig ret hurtigt, at Lundbeck faktisk var interesseret i at købe Alder Biosciences fremfor blot at indgå partnerskab og få nogle af de globale rettigheder. Så selskabet kørte to seperate forhandlingsspor - en partnerskabsaftale og en købsaftale - før Lundbeck til sidst nåede i mål med købsaftalen.

Lundbeck måtte dog to gange forhøje buddet, før Alder sagde ja. I første omgang bød Lundbeck 14 dollar per aktie samt mulighed for yderligere 4,50 dollar per aktie betinget af fremtidig godkendelse, og hvorvidt migrænemidlet eptinezumab nåede blockbusterstatus. I anden omgang bød Lundbecks adm. direktør Deborah Dunsire 17 dollar per aktie samt mulighed for yderligere 2 dollar, hvis det europæiske lægemiddelagentur (EMA) godkendte eptinezumab. Også det blev afvist.

Alder Biosciences endte til sidst med at acceptere et bud på 18 dollar per aktie, og yderligere 2 dollar per aktie, hvis EMA siger ja tak til midlet. Det vil sige en købspris på omkring 13 mia. kr.

Var det i stedet endt med en partnerskabsaftale, havde den sandsynligvis set således ud: 250 mio. i forhåndsbetaling samt yderligere 510 mio. i milepælsebetalinger. I alt 760 mio. dollar (cirka 5,2 mia. kr.)

Lundbeck-chefer lægger op til brydekamp med amerikanske giganter med nyt opkøb

Forskningsdirektør har store drømme for Lundbecks nye fokusområde

Florian Schönharting bliver forgyldt af Lundbecks købstilbud – men tror, der kommer et højere bud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også