Amerikanske politikere anklager Teva for at blokere undersøgelse af priskartel

De to prominente, amerikanske politikere Bernie Sanders og Elijah Cummings anklager Teva og to andre selskaber for at lægge hindringer i vejen for en undersøgelse af priskarteller i farmaindustrien.
Foto: ALEX EDELMAN/AFP / AFP
Foto: ALEX EDELMAN/AFP / AFP

Senator Bernie Sanders og Repræsentant Elijah Cummings, to prominenter stemmer inden for Demokraternes parti i USA, anklager medicinalselskaberne Teva, Mylan og Heritage for at blokere deres undersøgelse af priskarteldannelse blandt generikaproducenter i USA.

Det skriver Reuters.

Undersøgelsen af generikaselskaberne har været i gang siden 2014, og tidligere i år har 44 stater rejst søgsmål mod flere generikaselskaber, herunder Teva, Mylan og Heritage – en sag der har været med til at skabe en hel del usikkerhed om Tevas aktie. Og ifølge Elijah Cummings og Bernie Sanders viser nye dokumenter fra retssagen, at selskaberne aktivt har modarbejdet politikernes undersøgelser ved ikke at overlevere alt den relevante dokumentation. 

Derfor har de to politikere nu besluttet at åbne en undersøgelse af selskabernes koordinerede forsøg på at hindre den oprindelige kulegravning af selskabernes prisdannelse. Hvordan den undersøgelse skal udarte sig, fremgår dog ikke umiddelbart.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også