ALK opjusterer sine forventninger dagen før regnskab

Allergivirksomheden ALK har opjusteret forventningerne til både omsætningen og driftsindtjeningen i 2019, oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
ALK-Abelló, der har Carsten Hellmann som sin administrerende direktør, har opjusteret forventningerne til 2019 | Foto: Gregers Tycho / ERH / Ritzau Scanpix
ALK-Abelló, der har Carsten Hellmann som sin administrerende direktør, har opjusteret forventningerne til 2019 | Foto: Gregers Tycho / ERH / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

ALK har opjusteret forventningerne til både omsætningen og driftsindtjeningen i indeværende år.

Det oplyser allergivirksomheden i en meddelelse til fondsbørsen mandag efter børslukning.

For 2019 venter ALK nu en omsætning på 3200-3300 mio. kr. mod før 3100-3300 mio. kr., samtidig med at det primære driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) nu ventes at udgøre 150-250 mio. kr. mod før 100-200 mio. kr.

"Opjusteringen af nettoomsætningen afspejler hovedsageligt den fortsat stærke vækst i tabletsalget, mens opjusteringen af EBITDA afspejler den forventede udvikling i nettoomsætningen og effektiviseringer. ALK fortsætter investeringsprogrammet, der understøtter den treårige strategiske transformation af virksomheden, og de dertilhørende investeringer vil fortsat påvirke driftsresultatet og den fri pengestrøm," fortæller selskabet i meddelelsen.

Foruden forventningerne til indeværende års omsætning og driftsindtjening er også forventningen til de frie pengestrømme ændret, da ALK nu venter, at de frie pengestrømme vil udgøre "cirka minus 300 mio. kr." mod før "minus 400 mio. kr. eller bedre".

Tirsdag morgen offentliggør ALK regnskab for første halvår, og i den forbindelse vil selskabet uddybe de nye forventninger til året.

ALK indgår partnerskab i USA – vil erobre marked for adrenalinprodukter

ALK-topchef: Vi har mindst ti års forspring til konkurrenterne

Rigmand skyder op til 20 millioner kr. i nyt dansk-amerikansk Alzheimer-selskab

Tidligere ALK-chefer går sammen i startup – fører krig mod glutenintolerans og allergi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også