Danskstiftet biotekselskab siger farvel til topchef, formand og finansdirektør

Et amerikansk biotekselskab, som er stiftet af blandt andre en dansk biotekiværksætter, har oplevet nederlag på nederlag i de seneste tre år. Og nu har både topchefen, finansdirektøren og bestyrelsesformanden forladt selskabet.
Richard Peters, nu tidligere CEO for Merrimack Pharmaceuticals | Foto: Merrimack/PR
Richard Peters, nu tidligere CEO for Merrimack Pharmaceuticals | Foto: Merrimack/PR

Det amerikanske biotekselskab Merrimack Pharmaceuticals, der blev stiftet i år 2000 af blandt andre den danske iværksætter Ulrik Nielsen, står nu uden direktører.

Selskabet, der er gået fra nederlag til nederlag i de seneste tre år, har således taget afsked med både sin adm. direktør, finansdirektør og sin bestyrelsesformand i slutningen af den forgangne uge.

Det skriver selskabet ifølge Fiercebiotech i en børsindberetning.

Den nu tidligere adm. direktør, Richard Peters, blev hentet tind fra Sanofi Genzyme i 2017 for at stå i spidsen for en genopfindelse af selskabet, efter den tidligere topchef havde foretaget en omstrukturering og fyret 22 pct. af medarbejderne i 2016.

Inden Richard Peters tiltræden havde bestyrelsesformand Gary Crocker styret selskabet på midlertidig basis og blandt andet stået i spidsen for salget af kræftmidlet Onivyde til franske Ipsen og en ny reduktion af medarbejderbasen. Gary Crocker har nu også forladt selskabet, ligesom finansdirektør Jean Franchi har.

Under Richard Peters' ledelse skulle Merrimack med blot 72 ansatte mod mere end 400 før fyringrunden i 2016 fokusere på udviklingen af tre lægemiddelkandidater mod kræft. Men de har fejlet i klinikken en efter en.

I den forgangne måned lød det fra selskabet, at man ville fyre samtlige ansatte og lukke ned for de fleste af sine F&U-aktiviteter.

I samme ombæring annoncerede selskabet, at det havde solgt to af sine lægemiddelkandidater for op til 58. mio. dollar, og at man vil forsøge at sælge sine resterende prækliniske og kliniske aktiver fra.

Det skal sikre, at selskabet kan holdes kørende indtil 2027, da man fortsat kan tjene milepæle fra sin aftale med Ipsen om Onivyde på op til 450 mio. dollar.

Dengang lød det også, at man ville tynde ud i både ledelsen og bestyrelsen, så de passer bedre til "selskabets fortsatte drift", og det har man altså nu gjort.

Danskstiftet biotekselskab fyrer alle medarbejdere 

Krisen fortsætter i biotekiværksætters firma: Skrotter middel og varsler fyringer 

Danskstiftede Merrimack fyrer 60 pct af sine ansatte  

Biotekiværksætters amerikanske selskab afbryder fase 2-forsøg  

Amerikansk biotekselskab startet af dansker løber ind i flere problemer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også