MedWatch

Amerikansk biotekselskab startet af dansker løber ind i flere problemer

Et amerikansk kræftselskab, som en dansk biotekiværksætter var med til at sætte i søen omkring årtusindeskiftet, har fejlet i et fase 2-studie - det seneste i en række tilbageslag for selskabet.

Den danske biotekiværksætter Ulrik Nielsen var med ti at starte Merrimack i 2002 og sidder stadig i bestyrelsen. | Foto: Silver Creek Pharmaceuticals

Biotekselskabet Merrimack Pharmaceuticals, som danske Ulrik Nielsen var med til at grundlægge i den amerikanske biotekby Cambridge for godt 15 år siden, er løbet ind i kliniske problemer med en vigtig lægemiddelkandidat mod kræft.

Det skriver Endpoints News.

Lægemiddelkandidaten MM-141, eller istiratumab, har således fejlet i et fase 2-studie, hvor den blev undersøgt i kombination med kemoterapierne nab-paclitaxel og gemcitabin i patienter med bugspytkirtelkræft og sammenlignet med kemoterapierne alene - en standardbehandling på området.

Merrimack har udelukkende rapporteret de overordende konklusioner fra studiet, men de er, at man har misset både det primære og de sekundære effektmål, ligesom der ikke umiddelbart er noget at komme efter i analyser af undergrupper, skriver mediet.

Selskabets aktie dykkede med 34 pct. mandag efter nyheden om det fejlede studie.

Det sker blot halvandet år efter en omfattende omstrukturering, hvorigennem Merrimack solgte sit eneste markedsførte lægemiddel, skiftede ud på direktørposten, fyrede en række folk og rettede fokus mod tre vigtige pipelineaktiver, hvoraf MM-141 var en af dem.

Efter det fejlede bugspytkirtelkræftstudie vil biotekselskabet dog stoppe udviklingen af MM-141, og dermed må man nu sætte sin lid til de to resterende aktiver.

Danske islæt

Ulrik Nielsen sidder fortsat i bestyrelsen i Merrimack, men har ellers mere fokus på sit nyeste selskab, Torque Therapeutics, som han startede i 2015. Herudover har Merrimack også danske Peter Blume-Jensen blandt sine videnskabelige rådgivere.

Han har en fortid på Københavns Universitet, men tog i 1990erne turen over Atlanten til USA for at studere og sidenhen arbejde inden for onkologiområdet i den amerikanske biotek- og medicinalindustri - præcis som Ulrik Nielsen.

Peter Blume-Jensen stiftede i april i år selskabet Acrivon Therapeutics, som har base i Cambridge og et datterselskab af samme navn i Medicon Village i den svenske by Lund.

Dansker har lanceret tredje selskab i USA: "Jeg blev ramt af iværksættervirussen tidligt"  

Biotekselskab massefyrer og smider topchefen på porten 

Merrimack henter ny topchef hos Sanofi 

Udfordret biotekselskab i milliardhandel med franskmænd 

Merrimack henter ny direktør hos Ariad 

Mere fra MedWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere jobs

Se flere jobs

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier