Amgen beskylder biotekrival for at 'stjæle' salgsfolk

Amgen har trukket biotekselskabet Karyopharm i retten, efter rivalen på kort tid har lokket 19 af Amgens salgsfolk på knoglemarvskræftområdet til at skifte arbejdsplads.
Foto: /ritzau Scanpix/AP/Ric Francis
Foto: /ritzau Scanpix/AP/Ric Francis

Den amerikanske biotekkoncern Amgen har trukket det mindre amerikanske biotekselskab Karyopharm i retten.

Det skriver Fiercepharma.

Baggrunden er hverken beskyldninger om vildledende markedsføring eller patentkrænkelse. Nej, Amgen mener simpelthen, at Karyopharm på ulovlig og uetisk vis har lokket en lang række af sine salgsfolk til sig.

I alt forlod 19 salgsfolk Amgen sidste år for at slutte sig til Karyopharm, der er på vej til at skulle lancere sin tabletbaserede behandling mod knoglemarvskræft, selinexor. Det middel forventes at udfordre Amgens Kyprolis, ligesom det vil blive en mulig rival til Genmabs guldæg Darzalex inden for behandling af knoglemarvskræft.

Karyopharm havde i løbet af 2019 ansat en håndfuld højtstående salgsfolk fra Amgen, og kort før juleferien i 2018 sagde yderligere 14 personer op på samme tid for at skifte til biotekselskabet. Amgen påstår i sit søgsmål mod Karyopharm, at rivalen har stjålet handelshemmeligheder omkring salgsfolkenes resultater og brugt de oplysninger til at kapre Amgens ansatte.

Karyopharm kunne oprindeligt se frem til at få godkendt selinexor i løbet af foråret, men det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, har udsat deadline for en beslutning med tre måneder til 6. juli.

Biotekselskab indsender EU-ansøgning for Darzalex-udfordrer 

Biotekselskab klargør ansøgninger for pille mod knoglemarvskræft 

Ny kræftkandidat matcher Genmabs guldæg 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også