Novartis har fået godkendt verdens dyreste medicin

14 mio. kr. for en enkelt behandling med nyudviklet genmedicin. Novartis har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders blå stempel til at sende Zolgensma på markedet.
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Vivek Prakash
Foto: Ritzau Scanpix/Reuters/Vivek Prakash
AF RITZAU FINANS

Verdens dyreste medicin er fredag blevet godkendt. Det er medicinalselskabet Novartis, som har fået de amerikanske sundhedsmyndigheders blå stempel til at sende Zolgensma på markedet.

Det skriver Financial Times.

Godkendelsen fra Food and U.S. Drug Administration (FDA) landede hos det schweiziske selskab fredag, og bare et par timer senere offentliggjorde Novartis prisen for medicinen.

2,1 mio. dollar for en behandling. Eller 14 mio. kr. ved fredagens vekselkurs.

Zolgensma er en nyudviklet genterapi, som kan kurere en form for muskelsvind i rygraden i spædbørn. At spædbørn med lidelsen ofte dør inden deres tredje leveår, sætter naturligvis prisen i relief, men da den er dobbelt så høj som det næstdyreste middel på markedet, Luxterna, ligeledes en genterapi mod blindhed, har bølgerne i debatten allerede gået højt med beskyldninger om grådighed.

Hos Novartis fremhæver topchef Vas Narasimhan, at genterapien er et "historisk fremskridt" og et milepæl af en engangsbehandling. Novartis forsvarer da også prisen med, at kronisk behandling af lidelsen kan løbe op i det dobbelte henover en tiårig periode.

"Vi mener, at vi ved at have en ansvarlig tilgang vil hjælpe patienter med denne transformerende medicinske nyskabelse og skabe betydelige omkostningsbesparelser i systemet over tid," siger Vas Narasimhan ifølge Financial Times.

Medicin til 13 mio kr per behandling rammer markedet i USA

Novartis vil underbyde Biogens Spinraza med ny genterapi 

Novartis har 25 blockbustere i pipelinen og milliarder på vej til Genmab

Genterapeutisk Spinraza-rival fra Novartis lider knæk efter dødsfald i fase 3-studie 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også