MedWatch

Medicin til 13 mio kr per behandling rammer markedet i USA

En genterapi til muskelsvind hos spædbørn tegner til at tage rekorden for den hidtil dyreste behandling på det amerikanske marked med i pris i omegnen af to mio. dollar.

Medicinalselskabet Novartis lancerer snart genterapien Zolgensma, og firmaet regner med at tage en rekordhøj pris for behandlingen. Foto: AP Photo/Petros Giannakouris

2 mio. dollar - eller godt 13 mio. kr. Det tegner til at blive prisen for en ny medicinsk behandling, som er på vej på markedet i USA.

Det vil i givet faldt være rekord på det amerikanske marked, og selv om midlet, en genterapi, kan kurere en form for muskelsvind i spædbørn, sparker det påny gang i debatten i USA om medicinalprisernes himmelflugt, skriver The Wall Street Journal.

Farmaselskabet Novartis, der snart lancerer genterapien Zolgensma, har endnu ikke sat prisen, men ledelsen har gjort det klart, at selskabet anser en syv-cifret pris som rimelig for midlet.

Spædbørn med den omtalte lidelse dør normalt inden deres tredje leveår.

"En terapi er ubrugelig, hvis ingen har råd til den," siger Cathryn Donaldson, talskvinde for America's Health Insurance Plans, en brancheorganisation for USA's sygekasser, til The Wall Street Journal.

Og netop sygekassernes reaktion er vigtigt for patienterne, der frygter, at deres forsikringsselskaber vil nægte at betale den høje pris.

"Det vil blive en stor kamp," siger Andreas James, hvis søn på ni måneder, har lidelsen.

I USA er der endnu kun en genterapi-behandling på markedet, og det er Luxturna, som behandler en arvelig sygdom, der medfører synstab, og det middel koster 850.000 dollar for behandlingen. Men de amerikanske sundhedsmyndigheder regner med at godkende 10 til 20 andre genterapier inden udgangen af 2025.

Sundhedsmyndighedernes godkendelse af Novartis' behandling ventes inden for de nærmeste måneder, efter at alle 12 patienter behandlet i de kliniske tests stadig er i live efter to år og samtidig har udviklet evner, herunder at kunne holde hovedet oppe, sidde selv og indtage føde gennem munden, som patienterne normalt ikke gør. 400 til 500 babyer konstateres hvert år at have lidelsen.

Genterapi reparerer på medfødte sygdomme ved at erstatte et ødelagt DNA med et andet.

Genterapeutisk Spinraza-rival fra Novartis lider knæk efter dødsfald i fase 3-studie

Novartis' genterapeutiske Spinraza-rival kan blive godkendt til foråret

Donald Trump vil diskutere medicinpriser med demokratiske ledere

Relaterede

Seneste nyt

Ledige job

Se flere

Se flere

Latest news

Seneste nyt fra Watch Medier