Amerikansk delstat vedtager loft på patienters egenbetaling for insulin

I den amerikanske delstat Colorado må egenbetalingen til insulin for diabetikere, der er dækket af private sundhedsforsikringer, fra næste år ikke længere overstige 100 dollar om måneden. Samtidig indleder man en undersøgelse af de senere års pristigninger på insulin i USA.
Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged
Foto: /Ritzau Scanpix/Asger Ladefoged

En ny lov betyder, at patienter med diabetes i den amerikanske delstat Colorado, der er dækket af en privat sundhedsforsikring, fremover højst kan komme til at betale 100 dollar (667 kr.) om måneden for insulin. Det skriver flere amerikanske medier.

Loven blev officielt underskrevet onsdag i denne uge af Colorados guvernør Jared Polis, og den vil træde i kraft fra og med 1. januar 2020.

Ifølge CBS Colorado betaler mange privatsforsikrede diabetikere i delstaten omkring 600-900 dollar om måneden for den livsvigtige insulin til daglig behandling af deres sygdom.

"Idag erklærer vi langt om længe, at dagene med store prisstigninger på insulin er forbi i Colorado," udtalte guvernøren ifølge mediet efter at have underskrevet loven.

Samtidig betyder loven også, at Colorados statsadvokat nu vil indlede en officiel undersøgelse af de tidligere prisistigininger på insulin, der lyder på mere end 700 pct. over to årtier, samt de selskaber, der producerer og sælger disse lægemidler.

Det er primært Eli Lilly, Sanofi og Novo Nordisk, der tilsammen står for mere end 95 pct. af insulinmarkedet i USA.

Forslaget om den nye lov blev fremlagt af den demokratiske statsrepræsentant Dylan Roberts, der for tre år siden mistede sin bror, Murphy, som led af type 1-diabetes. Han forudser, at undersøgelsen af prisstigninger kan hjælpe andre delstater i deres forsøg på at indførende lignende loft over patienternes egenbetaling af insulin.

"Colorado fører an med det her tiltag, men det her er bare det første skridt. Vi stopper ikke før alle medicinalselskaber og mellemmænd begynder at tage mere ansvar og stopper med at udnytte patienter med deres høje priser," siger Dylan Roberts til CNN.

Novo sagsøges på ny for "vildledende og samvittighedsløs" prissætning af insulin 

USA's diabeteskrise: "Kavaleriet kommer" - konkurrence på vej 

Fruergaard om amerikansk rabatreform: "Det vil skabe et hul et andet sted" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også