Jeff Bezos og Bill Gates donerer millioner til nye håb inden for Alzheimers-diagnostik

Verdens to rigeste mennesker har doneret 100 mio. kr. til en nyoprettet fond, som skal støtte projekter, der søger nye måder at diagnosticere Alzheimers sygdom.
Jeff Bezos, stifter af Amazon og verdens rigeste mand. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Susan Walsh
Jeff Bezos, stifter af Amazon og verdens rigeste mand. | Foto: Ritzau Scanpix/AP/Susan Walsh

Markante økonomiske kræfter gør nu et forsøg på at skubbe forskningen inden for medicinske behandlinger mod den vanskelige Alzheimers sygdom fremad.

Verdens to rigeste mennesker, Amazon-stifter Jeff Bezos og Microsoft-stifter Bill Gates, har doneret 100 mio. kr. til en fond, som skal bruges til at støtte projekter, der udvikler nye måder at diagnosticere Alzheimers sygdom på.

Det skriver branchemediet Biospace.

Fonden er placeret i regi af nonprofit-organisationen Alzheimer's Drug Discovery Foundation, som er stiftet af familien bag kosmetikkoncernen Estée Lauder. Selve fonden har fået navnet Diagnostics Accelerator.

Med Jeff Bezos og Bill Gates' seneste donation lyder fondens samlede midler nu på 330 mio. kr.

De penge skal gå til at udvikle nye tests, som kan diagnosticere Alzheimers, før der viser sig symptomer. Håbet er, at det kan føre til bedre behandlinger mod Alzheimers sygdom, som historisk set har besejret den ene lægemiddelkandidat efter den anden. Senest var det Biogen og Eisais store Alzheimers-håb aducanumab, som i marts fejlede i fase 3.

"Det er svært at overdrive, hvor vigtigt det er at finde en pålidelig, fornuftigt prissat og nemt anvendelig diagnostik i kampen mod Alzheimers," skriver Bill Gates i et opslag på sin blog.

Den nye Alzheimers-fond er åben for både biotekselskaber, digitale sundhedsfirmaer, universitetsforskere og nonprofitorganisationer.

Biogen skrotter lægemiddelkandidat mod Alzheimers - aktien falder 29 pct 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også