Lundbecks topchef får ny lønordning

Lundbecks adm. direktør, Deborah Dunsire, får ændret sin lønpakke, der bliver gjort mere international med en større bonusdel, da bestyrelsesformanden mener, at en dygtig ledelse har en global pris.
Deborah Dunsires lønpakke er samlet på 25 mio. kr. årligt. | Foto: Lundbeck
Deborah Dunsires lønpakke er samlet på 25 mio. kr. årligt. | Foto: Lundbeck

Der bliver nu skruet op for bonusdelen på kort og langt sigt i aflønningen af topchefen hos Lundbeck, mens det faste element af lønnen fylder relativt mindre end tidligere.

Det skriver Børsen.

Deborah Dunsire kom til Lundbeck som adm. direktør i september 2018, og hendes lønpakke er samlet på 25 mio. kr. årligt.

"Det kunne også være som ren fast løn, men så ville der ikke være en sammenkobling med aktionærernes interesser. En dygtig ledelse er fuldstændig afgørende for, om du kan skabe værdi eller ej. En dygtig ledelse har en global markedspris i dag, for der er ingen af os, der udvikler et produkt til Storkøbenhavn eller Nordjylland. Vi udvikler produkter, der skal være verdens bedste, når det rammer markedet, ellers har det ikke en kinamands chance," siger bestyrelsesformand Lars Rasmussen.

Det har netop været målet, at aflønningen bedre skulle afspejle de mål, som er sat for topchefen.

Det er typisk for selskaber i USA, at bonusdelen er noget større end den faste løn, som typisk udgør en større del af den samlede løn hos de fleste danske topchefer.

Lundbeck-formand ser stort lys i tidlig pipeline

Lundbeck-topchefs nyansættelse får milliarder til at jage opkøb og aftaler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også