ALK peger på fransk kosmetikboss til bestyrelsen

Allergi- og immunterapiselskabet ALK vil styrke selskabets nye forretningsområde og indstiller franske Vincent Warnery fra kosmetikselskabet Beiersdorf til en plads i selskabets bestyrelse ved den kommende generalforsamling til marts.
Foto: ALK, PR
Foto: ALK, PR

Et sats på at sælge forbrugerrettede produkter fylder nu så meget i allergi- og immunterapiselskabet ALK, at selskabet vil styrke dets bestyrelse med erfaring fra området.

Således meddeler ALK i en meddelelse tirsdag, at det til den kommende generalforsamling 13. marts indstiller Vincent Warnery til en plads i selskabets bestyrelse.

Warnery er medlem af direktionen i kosmetikselskabet Beiersdorf, hvorfra han blandt andet har erfaring fra den internationale consumer healthcare-industri. Warnery har før ansættelsen i Beiersdorf været hos blandt andre Sanofi, Proctor & Gamble og L’Oreal

ALKs fokus på at sælge forbrugerrettede produkter kom som et led i den vækststrategi, som selskabet præsentede i december 2017.

Den såkaldte consumer care-division blev formelt oprettet 1. januar 2018 og skal som en selvstændig enhed - men dog tæt på kerneforretningen - fremme digital dialog med allergikere og hjælpe allergispecialisterne med at sikre, at flere patienter gennemfører behandlingen ved at lancere en række støtteværktøjer.

Blandt andet har ALK indgået et samarbejde med det danske medicoselskab Spiromagic om sidstnævntes egenudviklede lungefunktionsmåler, der henvender sig til mennesker med astma og KOL, ligesom allergi- og immunterapiselskabet i efteråret 2018 også indgik en aftale med amerikanske Nima om at sælge en lille sensor, der kan scanne mad for indhold af gluten.

ALKs forbrugerrettede produkter sælges via portalen klarify.me, som foreløbig er lanceret i Tyskland og Storbritannien.

Ærkerival vil ikke følge ALK ind i nyt forretningsområde

ALK indgår aftale med amerikansk selskab om salg af fødevarescanner

Topchef om transformation af ALK: "Skal være mere end blot et allergi-immunterapiselskab" Medico-startup indgår partnerskab med allergigiganten ALK 

ALK i digitalt sats på direkte kontakt til allergikere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også