Glaxosmithkline afsøger markedet for nye opkøbsmål

Den britiske medicinalkoncern Glaxosmithkline er på udkig efter partnerskaber og opkøb af tidlige lægemiddelkandidater for at polstre sin udviklingspipeline. Det bekræfter topchefen.
Foto: GSK/PR
Foto: GSK/PR

Selvom Glaxosmithkline (GSK) har været flittig med både tilskæringer i organisationen og tilkøb af andre selskaber og produkter over det sidste års tid, så er selskabet ikke færdig med at tilpasningerne. I hvert fald fortæller topchef Emma Walmsley, som har stået i spidsen for de mange nye ændringer, at selskabet aktivt kigger efter flere potentielle opkøb.

Det skriver Reuters.

GSK har blandt andet lavet gevaldige investeringer i sin portefølje af kræftmidler, hvor antallet af lægemiddelkandidater i selskabets udviklingspipeline er blevet fordoblet inden for de sidste par måneder. Det var også kræft der var fokus på selskabets 5 mia. dollar-store opkøb af Tesaro i december.

Men udover, at Emma Walmsley fortæller, at GSK fortsat vil investere i udviklingen af tidlige behandlinger af HIV, nævner topchefen ikke noget om, hvilke sygdomsområder de nye licens- partner- eller opkøbsaftaler skal ligge inden for.

Glaxosmithkline køber amerikansk kræftselskab for 33,6 mia

GSK's luksusproblem fortsætter: Kæmper for at følge med salget af ny vaccine

GSK overvejer at gå i kamp mod super-gonoré 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også