FDA godkender første influenzapille i 20 år

Roche og Shionogis influenzamiddel Xofluza er blevet godkendt til brug på det amerikanske marked. Det er første gang i to årtier, at et nyt middel mod influenza introduceres.
Foto: Roche/ PR
Foto: Roche/ PR

Medicinalvirksomheden Roche har fået et nyt produkt på hylderne, der kan tage kampen op mod den generiske konkurrence til influenzamidlet Tamiflu i USA.

Sent onsdag meddeler virksomheden nemlig, at de amerikanske myndigheder har godkendt midlet Xofluza, der er udviklet sammen med japanske Shionogi.

Godkendelsen gælder behandling af ukompliceret influenza hos patienter over 12 år.

Xofluza måtte for nylig lide den bet, at selvom et studie viste, at mens midlet var markant bedre end placebo, da det i snit førte til forbedring efter 73 timer mod 102 timer med placebo, så var det ikke nok til at opnå en statistisk signifikant forbedring over det 19 år gamle middel Tamiflu, som førte til forbedring efter 81 timer.

Roche og Shionogi deler rettighederne til Xofluza på det amerikanske marked, mens Roche har de eksklusive rettigheder på andre markeder - bortset fra Japan og Taiwan, hvor midlet markedsføres af Shionogi.

Midlet blev tidligere i år godkendt til brug i Japan.

Roches nye influenzapille slog ikke Roches 19 år gamle influenzapille i nyt studie Japansk selskab og Roche får første godkendelse af 24-timers influenzapille 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også