Congos oprørsmilitser hindrer bekæmpelse af ebolaudbrud

Samtidig med at antallet af vaccinationer mod ebola spreder sig i Congo, bekræfter Verdenssundhedsorganisationen nu, at man har svært ved at kortlægge smittevejene på grund af truslen fra den aktive væbnede konflikt i udbrudsområdet.
Ebolapatient bliver overført til en karantæne behandlingsenhed i Beni i det østlige Congo | Foto: /ritzau Scanpix/AFP/John Wessels
Ebolapatient bliver overført til en karantæne behandlingsenhed i Beni i det østlige Congo | Foto: /ritzau Scanpix/AFP/John Wessels

Frygten for at den aktive væbnede konflikt i det østlige Congo ville blive et problem for bekæmpelsen af ebola under det nye udbrud af sygdommen viser sig nu at være velbegrundet.

Det skriver Reuters.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bekræfter nemlig, at de voldelige sammenstød mellem oprørsgrupper og regeringsstyrker betyder, at nødhjælpsarbejdere ikke kan få adgang til nogle af de potentielle smittetilfælde i området.

“Vi er ikke sikre på, at vi har identificeret alle smittekæderne. Vi forventer at se flere tilfælde som et resultat af tidligere infektioner og at disse infektioner har udviklet sig til sygdom,” siger WHO-talspersonen Tarik Jasarevic, og tilføjer at den store frygt er, at man på grund af sikkerhedsbristerne får blinde punkter, hvor smitten frit kan udvikle sig.

I alt er der 87 bekræftede smittetilfælde under det nye udbrud, hvoraf de 47 af dem er døde af det efterfølgende sygdomsforløb. Det gør allerede nu udbruddet værre end det ebolaudbrud, som ramte det vestlige Congo tidligere på året. Derunder døde 37 personer.

Indtil videre er mere end 2100 personer, som har været i kontakt med de nuværende smittede, blevet identificeret, og blandt dem er en større vaccinationsindsats gået i gang med Merck/MSD’s ebolavaccine. Mere end 500 personer, nødhjælpsarbejdere, er blevet vaccineret.

Congo vælger igen Mercks vaccine til at tackle ebola-udbrud

Ebola rammer DR Congo for anden gang i år  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også