Det britiske parlament stemmer for at blive i EMA

Storbritannien skal tage alle nødvendige skridt for at forblive et fuldbyrdigt medlem af det europæiske samarbejde om regulering af lægemidler efter brexit, har det britiske parlament besluttet.
Foto: Ritzau Scanpix/PA
Foto: Ritzau Scanpix/PA

Et politisk flertal uden om den britiske regering har onsdag pålagt landets premierminister Theresa May at "tage alle nødvendige skridt" for at landet kan forblive et fuldbyrdigt medlem af det europæiske samarbejde om regulering af lægemidler efter dets udtræden af EU-samabejde.

Det skete, da 12 medlemmer af regeringspartiet Konservative støttede oppositionens forslag, hvilket sikrede et flertal med stemmerne 305 for og 301 imod.

I forvejen havde den britiske regering under brexit-forhandlingerne lagt op til, at landet også efter sin udtræden af EU 29. marts 2019 kan deltage i samarbejdet omkring det europæiske lægemiddelagentur, EMA.

Regeringen havde dog ikke præciseret under hvilke vilkår, den ønskede at fortsætte EMA-samarbejdet, og det fik oppositionen til at stille forslag om at binde regeringen til at strække sig meget vidt og "tage alle nødvendige skridt" for fortsat at kunne være en del af det europæiske samarbejde om regulering af lægemidler.

Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit

Brexit kan koste GSK op mod 600 mio kr

Hård Brexit vil gå ud over patienterne i Storbritannien

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også