Biogen køber op for 4,5 mia i Samsung-partnerskab om biosimilære midler

Medicinalselskabet Biogen har lagt 4,5 mia. kr. for at øge sin ejerandel i selskabet Samsung Bioepis, som er et fællesprojekt med Samsung-koncernen om at udvikle biosimilære lægemidler.
Det koreanske Samsung-konglomerat udvikler biosimilære lægemidler med Biogen, der netop har skudt flere penge i partnerskabet. | Foto: Business Wire
Det koreanske Samsung-konglomerat udvikler biosimilære lægemidler med Biogen, der netop har skudt flere penge i partnerskabet. | Foto: Business Wire

Biogen er klar til at satse endnu mere på biosimilære lægemidler og har derfor skudt 4,5 mia. kr. (700 mio. dollar) i sit samarbejde med Samsung-konglomeratet om at udvikle netop det.

Medicinalselskabet øger for pengene sin ejerandel i fællesprojektet Samsung Bioepis fra 5,4 pct. til 49,9 pct.

Samsung Bioepis står blandt andet bag en biosimilær version af verdens bedst sælgende lægemiddel, Humira, samt en biosimilær version af Roches cancerblockbuster Herceptin.

I alt har Samsung Bioepis seks biosimilære midler i de sene udviklingsfaser.

"Vi er meget glade for fremskridtet til dato i Samsung Bioepis," skriver Michel Vounatsos, adm. direktør i Biogen, i en pressemeddelelse.

Han skriver samtidig, at Biogen har udnyttet en option til at skaffe sig ejerandelen, og at Biogen mener at have betalt en "attraktiv" pris.

Samsung Bioepis trak overskrifter tilbage i april, da Abbvie, som står bag megasællerten Humira, indgik en aftale med selskabet, som indebar, at Samsung Bioepis' biosimilære - og billigere - version af Humira bliver forsinket indtil 2023.

Selskaberne offentliggjorde ikke, hvad Samsung Bioepis fik til gengæld for forsinkelsen.

Biogen planlægger oprustning af Samsung-samarbejde

Abbvie forsinker biosimilær konkurrent til storsællert indtil 2023 med ny aftale 

Samsung klar med første biosimilær af cancerblockbuster i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også