Novo-direktør: Konkurrencesituationen er uændret efter ADA

Der var ingen gennembrud på dette års ADA-møde, og derfor er styrkeforholdet mellem spillerne på markedet for diabetesmedicin uændret, mener Novos forsknings- og udviklingsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen.
Foto: /ritzau scanpix/Claus Bech
Foto: /ritzau scanpix/Claus Bech
AF RITZAU FINANS

Årsmødet i den amerikanske diabetesforening, ADA, synger på sidste vers, og det har foreløbigt været et møde uden markante nyheder, mener Novos forsknings- og udviklingsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen.

”Det har været et ADA uden de store gennembrud, så jeg mener, at den konkurrencemæssige situation er uændret,” siger Mads Krogsgaard Thomsen til Ritzau Finans.

Novo har selv under et analytikerarrangement søndag kommenteret salgsudviklingen for sin nye ugentlige GLP-1-analog Ozempic på det amerikanske marked.

”Vi kan se, at Ozempic har præsteret lovende. Vi er allerede nu oppe på 10,6 pct. af de nye GLP-1-patienter efter omkring fire måneder på det amerikanske marked. Og det er faktisk først nu, at vi går i "strike mode" i de fleste territorier i USA. Så vi er særdeles tilfredse med den udvikling,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Med "strike mode" mener Krogsgaard Thomsen, at Ozempic nu overtager rollen fra Victoza som det stof, som salgskorpset primært koncentrerer kræfterne om.

Rival-produkt overgår Novos guldæg i klinisk praksis

Analytikere: Ozempic udfordres af nye doser fra rival 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også