Første pille godkendt mod blødende tyktarmsbetændelse

De amerikanske sundhedsmyndigheder har godkendt Pfizers gigtpille Xeljanz til brug mod kronisk blødende tyktarmsbetændelse. Det er første gang, at et oralt lægemiddel bliver godkendt mod sygdommen.
Pfizer står bag lægemidlet Xeljanz, som nu er blevet godkendt til brug mod kronisk blødende tyktarmsbetændelse. | Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan
Pfizer står bag lægemidlet Xeljanz, som nu er blevet godkendt til brug mod kronisk blødende tyktarmsbetændelse. | Foto: /ritzau/AP/Mark Lennihan

Det amerikanske medicinalselskab Pfizer har fået udvidet indikationen for sin gigtpille Xeljanz, så den nu også er godkendt til brug mod kronisk blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa).

Xeljanz er det første orale lægemiddel, som er godkendt mod sygdommen, skriver de amerikanske sunhedsmyndigheder, FDA, som står bag godkendelsen.

I studierne, der førte til godkendelsen, blev 17 pct. af patienterne helt fri for symptomer på blødende tyktarmsbetændelse efter otte ugers behandling med to Xeljanz-piller om dagen. Efter et år var tallet oppe på 41 pct.

I Danmark har ca. 25.000 mennesker blødende tyktarmsbetændelse.

Herhjemme er biotekselskabet Nuevolution blandt andet i færd med at udvikle et middel mod sygdommen, som indtil videre har vist positive resultater i prækliniske studier.

Pfizers Xeljanz var i forvejen godkendt af FDA mod leddegigt i 2012 og psoriasisgigt i 2017.

Pfizer fordobler bundlinjen og hæver forventningerne

Nuevolution lander tidlige positive data inden for tarmsygdomme 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også