Pfizers rygestopmiddel ikke bedre end placebo blandt unge

Lægemidlet Champix har ikke nået sit primære effektmål i et studie blandt nikontin-afhængige 12-19-årige, oplyser Pfizer.
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv
Foto: /ritzau/Benjamin Kürstein/arkiv

Et fase 4-forsøg blandt 312 nikotin-afhængige rygere i aldergruppen 12 til 19 år har ikke vist nogle fordele ved behandling med rygestopmidlet Champix fra Pfizer fremfor placebo.

Det oplyser den amerikanske medicinalgigant i en meddelelse.

I studiet viste midlet ingen effekt på de oplevede abstinenser i ugerne 9-12 efter påbegyndt behandling sammenlignet med placebo-behandling.

Champix - der markedsføres i USA under navnet Chantix - er i forvejen godkendt til brug ved rygestop blandt rygere over 18 år, og studiet blandt den yngre målgruppe var et krav fra de regulatoriske myndigheder i EU og USA.

Blandt den ældre gruppe af rygere har Champix - og andre rygestopmidler - dog vist sig som en effektiv behandlingsmulighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også