GSK og Endo indgår hormon-forlig og lægger låg på 1300 sager

De to medicinalselskaber Endo og GlaxoSmithKline har indgået et forlig, der skal afvikle mere end 1300 sager, der anklager selskaberne for at skjule sundhedsrisici ved brugen af deres testosteron-middel.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Efter Endo og GlaxoSmithKline har fået mere end 1300 retssager på halsen på grund af testosteron-midlet Testim, har selskaberne nu indgået forlig.

Det skriver Bloomberg.

Det fremgår ikke, hvor stort forliget er, men anklagerne lyder på, at Endo og GlaxoSmithKline skjulte de sikkerhedsrisici, som var forbundet med brugen af midlet. Navnlig at det kunne forårsage potentielt livsfarlige blodpropper.

Testim er udviklet af Endo, men bliver også markedsført af GlaxoSmithKline, som derfor også er blevet inddraget i sagen. Og de to selskaber er ikke de eneste, som har haft problemer med deres testoseron-midler.

Tidligere har Eli Lilly sagt god for at indgå et forlig i mere end 400 sager omkring et lignende hormonmiddel fra deres portefølje. For tiden er AbbVie, en af de største producenter af testosteron-midler også presset af en række retssager på området.

Endo vinder første sag om hormongel 

Nye data rejser tvivl om hormongel fra Abbvie

Medicinalkæmpers kamp om prostatakræftmarkedet skærper til 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også