Rival følger i Novos fodspor: Indgår værdibaseret kontrakt for diabetesmiddel

Tyske Boehringer Ingelheim har indgået en værdibaseret kontrakt med en amerikansk indkøbsorganisation for et diabeteslægemiddel, man ejer sammen med Eli Lilly. Det er ikke mere end to måneder siden, at Novo Nordisk indgik en lignende kontrakt.
Foto: Boehringer Ingelheim
Foto: Boehringer Ingelheim

Tilbage i december måned indgik det danske medicinalselskab Novo Nordisk en såkaldt værdibaseret kontrakt for sit bedst sælgende diabetespræparat, Victoza, med en amerikansk indkøbsorganisation. Og nu følger selskabets tyske rival Boehringer Ingelheim danskernes eksempel.

Ifølge FiercePharma har Boehringer ligesom Novo indgået en værdibaseret kontrakt med Prime Therapeutics for sit diabetespræparat Jardiance, som man ejer sammen med amerikanske Eli Lilly.

Prime Therapeutics er en såkaldt pharmacy benefit manager (PBM) - en indkøbsorganisation, som forhandler priser med medicinalselskaberne og sælger pakker af lægemidler til sundhedsprogrammer i USA.

Og selvom Prime ikke er af samme størrelse som de helt store PBM'er i landet, såsom Express Scripts og CVS, så er selskabet den største privatejede indkøbsorganisation i USA.

Prime Therapeutics vil nu evaluere de samlede omkostninger ved at behandle patienter med Jardiance frem for rivaliserende midler, herunder både udgifterne til selve medicinen og andre udgifter til medicinsk behandling, hospitalsindlæggelser, etc.

Novo Nordisks kontrakt med Prime Therapeutics betyder, at medicinalselskabet og PBM'en sammen vil refundere en del af beløbet for Victoza til Primes kunder, hvis medicinen ikke lever op til "visse målsætninger". Det blev dog ikke meldt noget om, hvilke mål, det drejer sig om.

Victoza og Jardiance er de eneste to diabeteslægemidler, som har en beviselig effekt på risikoen for hjertekarsygdomme blandt diabetikere og har fået den effekt inkluderet i deres indlægssedler.

Mens Prime Therapeutics nu har indgået kontrakter med både Novo og Boehringer gennem sit CareCentered Contract-program, så har Merck/MSD underskrevet en værdibaseret kontrakt med Aetna for sin DPP4-hæmmer Januvia, mens Eli Lilly har indgået en med Harvard Pilgrim for sin GLP-1-analog og Victoza-rival Trulicity, skriver FiercePharma.

Novo Nordisk indgår værdibaseret kontrakt for Victoza i USA 

Novo-topchef om ny amerikansk sundhedsalliance: "Der er behov for forandring" 

Magtfuld indkøber skeptisk om Novos amerikanske prismodel 

Virksomheder: Svært at slå igennem med værdibaserede priser i Danmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også