Amerikansk hospitalsalliance slår igen mod prisstigninger

Trætte af prisstigningerne på essentielle lægemidler, har en gruppe af USA’s store hospitalssystemer besluttet sig for selv at starte lægemiddelproduktion.
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Vintergaard.
Foto: Ritzau Scanpix/Peter Vintergaard.

I USA er en stor gruppe hospitalsaktører nu blevet så frustrerede over manglen på essentielle lægemidler eller store prisstigninger på det samme, at de selv vil starte et lægemiddelselskab.

Det skriver New York Times.

I spidsen for alliancen står Intermountain Healthcare, en non-profit hospitalsgruppe, og tæller også katolske Ascension, USA’s største nonprofit hospitalsgruppe. Sammen vil de lave et nyt non-profit selskab som skal stille en række generiske lægemidler til rådighed for hospitalerne.

Hvis det lykkes kan det være et markant slag mod de selskaber, som på den ene eller den anden måde forsøger at manipulere markedet for generiske lægemidler.

“Dette er advarselsskud rettet mod skurkene. Vi har ikke i sinde at lægge os ned, vi vil gøre et forsøg på at løse det (problemet.red),” siger Marc Harrison, som er leder af Intermountain Healthcare.

Alliancen ønsker ikke at oplyse, hvilke lægemidler, man vil fokusere på, men eksempelvis har flere hospitaler lidt under mangel på lægemidler som morfin eller oplevet store prisstigninger på ældre produkter, som ikke længere er patentbeskyttede såsom hjertemedicinen Nitropress. 

Novo Nordisk hæver insulinpriserne i USA

Medicinalfirmaer på stribe hæver priserne: Allergan og Amgen skruer op med 10 pct

Mylan bliver ramt af nyt gruppesøgsmål  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også