Celgene køber genopstået Sanofi-flop for 7 mia kr - prisen kan stige til 43 mia kr

Kræftselskabet Celgene betaler 7 mia. kr. for Impact Biomedicines, som over de seneste år har forsøgt at genoplive et af Sanofis tidligere kræfthåb, der fejlede i klinisk fase 3 på grund af heftige bivirkninger. Prisen kan på sigt løbe helt op i 43 mia. kr.
Foto: /ritzau/AP/
Foto: /ritzau/AP/

Amerikanske Celgene har lagt 7 mia. kr. for selskabet Impact Biomedicines, der udvikler et muligt lægemiddel mod en speciel form for knoglemarvskræft, i en handel der potentielt kan løbe op i 43 mia. kr. afhængig af, hvor godt lægemiddelkandidaten præsterer fremadrettet.

Det oplyser de to selskaber i en pressemeddelelse.

Impact Biomedicines har pustet nyt liv i Sanofis tidligere kræfthåb fedratinib, som for fire år siden skuffede slemt i klinisk fase 3, da det viste sig, at flere patienter, som blev behandlet med midlet, udviklede en livstruende hjernesygdom.

Forsker genoplivede kræfthåb

Sanofi valgte dengang at trække stikket fuldstændigt på fedratinib, men John Hood, der var en af forskerne bag udviklingen af fedratinib, gav ikke op. Han samlede investorer til at overtage resterne af det fejlslåede projekt, og startede Impact Biomedicines for at videreudvikle fedratinib. Sanofi gik med til at sælge rettighederne til midlet imod en ejerandel i Impact Biomedicines.

Det har i dag vist sig at være en rigtig god investering.

Celgene betaler 7 mia. kr. for selskabet med det samme, men prisen stiger med yderligere ca. 8 mia. kr., hvis fedratinib denne gang bliver godkendt af FDA. Derefter betaler Celgene yderligere op til 28 mia. kr. afhængig af, hvor godt fedratinib sælger.

"Vi tror på, at fedratinib er unikt positioneret som en potentiel behandling af myelofibrose (en form for knoglemarvskræft, red.), og det giver os strategiske muligheder for at blive markedsledende inden for denne sygdom," skriver Celgenes chef for kræftmidler, Nadim Ahmed, i pressemeddelelsen.

Brug for nye indtægtskilder

Celgene håber dermed, at fedratinib kan blive en ny guldgrube for selskabet. Salget af Celgenes primære kræftmiddel Revlimid er over de seneste år kommet under stigende pres fra kopimedicin.

I oktober fik selskabet derudover skåret en fjerdedel af sin aktiekurs, da lægemiddelkandidaten mongersen, der skulle have behandlet kronisk tarmbetændelse, floppede i et klinisk fase 3-studie.

Celgene hugger bremserne i efter fase 3-flop 

Celgene skærer op mod 13 mia af sin 2020-prognose 

Flere kliniske problemer for Sanofi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også