Zealand Pharma afholder kapitalmarkedsdag i New York

Zealand Pharma er begyndt at satse mere på de amerikanske investorer, og i slutningen af januar kommer millionbyen New York til at lægge grund til en kapitalmarkedsdag.

Det oplyser det danske biotekselskab i en meddelelse til fondsbørsen torsdag formiddag.

På kapitalmarkedsdagen vil Zealand Pharma give de fremmødte investorer og analytikere en status på den igangværende forretning og udviklingen hen imod at blive en ledende specialist inden for blandt andet metaboliske sygdomme.

Det vedrører sygdomme, som er associeret med ændringer i energiomsætning og kredsløb - eksempelvis type 2-diabetes.

"Ledelsen vil fremlægge udviklingen og udsigterne for Glepaglutid til behandling af korttarmsyndrom og Dasiglucagon til diabetesbehandling og behandling af medfødt hyperinsulinisme såvel som en opdatering på den stærke forsknings-pipeline," skriver Zealand Pharma i meddelelsen.

I august gennemførte biotekselskabet en børsnotering i USA, hvor der i den forbindelse blev solgt aktier med et bruttoprovenu på 567 mio. kr.

Ud over den amerikanske kapitalmarkedsdag, der afholdes 25. januar, inviterer Zealand Pharma til en dansk kapitalmarkedsdag i København 29. januar.

Sanofi-kvaler har presset Zealand-aktien 

Zealand får positive anbefalinger til USA-aktie

Zealand udvider amerikansk børsentré

Zealand-chef: ”Det er ikke et fravalg af danske investorer”  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også