Orphazyme rammer laveste niveau siden børsnotering

Efter Danske Bank formentlig har opbrugt sit støttemandat på at holde kursen oppe hos Danmarks nyeste børsbaby, Orphazyme, er kursen for alvor begyndt at falde fredag.
Foto: Nasdaq/PR
Foto: Nasdaq/PR

Aktien i biotekselskabet Orphazyme rammer fredag sit hidtil laveste niveau siden børsnoteringen i midten af november.

Det sker, efter at selskabets støtteagent, Danske Bank, formentlig har opbrugt sit støttemandat til at holde kursen oppe.

Onsdag oplyste Orphazyme i hvert fald, at Danske Bank havde mindre end 3 pct. tilbage af det samlede støttemandat på 1,125 mio. aktier efter børsnoteringen den 16. november.

Allerede på første handelsdag var Danske Bank i markedet for at købe godt 800.000 aktier for at understøtte kursen på børsdebutanten. Dermed spillede banken formentlig en afgørende rolle i, at Orphazyme kunne slutte dagen i samme kurs, som den blev noteret til, nemlig 80 kr.

Siden er det dog gået ned ad bakke, og fredag falder Orphazyme-aktien med 2 pct. til 73 kr., der er det laveste niveau hidtil for aktien.

 Danske Bank har brugt stort set hele sit støttemandat i Orphazyme-aktien

 Orphazymes børsnotering har kostet aktionærer 150 mio. kr.

 Orphazyme skal bane vejen for de næste bioteknoteringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også