Medivation-boss står til milliardgevinst efter Pfizer-handel

Topchefen for det amerikanske biotekselskab Medivation kan se frem til en klækkelig gevinst, når hans selskab formelt bliver overtaget af medicinalgiganten Pfizer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

David Hung, som er adm. direktør for det tidligere så ombejlede biotekselskab Medivation, må være tilfreds med udfaldet af sommerens store opkøbssaga i biofarma-industrien.

Selskabet har i løbet af i år været i søgelyset hos en lang række store medicinalselskaber, men endte for nylig med at skrive under på en aftale med den amerikanske gigant Pfizer. Det er en lukrativ aftale - ikke blot for den bredere aktionærbase, men også for den afgående topchef selv.

Det skriver FiercePharma.

Ifølge branchemediet kan David Hung nemlig stikke flere milliarder kroner i lommen, når opkøbet går endeligt igennem. Det skyldes, at direktøren selv har opbygget en solid aktiebeholdning i biotekselskabet i løbet af årene.

David Hungs egentlige fratrædelsespakke er i småtingsafdelingen efter amerikanske standarder, da han blot får 24 måneders basisløn til i alt 1,82 mio. dollars og en bonus på 868.000 dollars. Men da han samtidig scorer en aktiegevinst på over 350 mio. dollars, rører det ham nok ikke synderligt.

Medivation-bossen var selv med til at grundlægge selskabet i 2003, og 13 år senere kunne han altså skrive under på en salgsaftale med Pfizer til en værdi af 14 mia. dollars. Det giver ifølge FiercePharma ham selv i alt 354 mio. dollars – eller 2,36 milliarder i danske kroner.

 Pfizer bekræfter køb af Medivation for 14 mia dollars 

 Medivation-chef smutter til rival 

 Pfizer-handel kan skubbe opkøbsbølge i gang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også