Tidligere Covidien-enhed køber regenerativ medicin

Et irsk medicinalselskab, som blev spundet ud fra koncernen Covidien for tre år siden, har opkøbt et amerikansk selskab, der udvikler regenerativ medicin mod blandt andet brandsår.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det irske medicinalselskab Mallinckrodt har opkøbt det amerikanske selskab Stratatech for et uoplyste beløb.

Det skriver FierceBiotech.

Mallinckrodt udvikler og sælger lægmidler indenfor en række områder med fokus på sjældne sygdomme og autoimmune sygdomme, mens Stratatech udvikler såkaldt regenerativ medicin. Det privatejede selskabs hovedaktiv hedder StrataGraft og er laboratoriefremstillet væv, som minder om vores eget og kan hjælpe gendannelsen af hudvæv for folk, der har alvorlige brandsår.

På nuværende tidspunkt behandles den slags sår primært gennem et ret smertefuldt indgreb, hvor man tager hud fra en anden del af patientens krop.

Stratagraft undersøges i fase 3-forsøg, og bliver det godkendt, vil det være den første biologiske off-the-shelf-behandling på området – altså en behandling som kan bruges af en hvilken som helst patient.

Ifølge FierceBiotech forventes de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, dog ikke at afgøre midlets kommercielle skæbne før i 2020. Stratagraft fik såkaldt orphan drug-status af myndighederne i 2012, og vil ifølge mediet derfor kunne få markedseksklusivitet frem til 2032.

Herudover har det amerikanske selskab også to statslige kontrakter med henholdsvis the U.S. Department of Health and Human Services, Office of the Assistant Secretary for Preparedness and Response, og the Biomedical Advanced Research and Development Authority (BARDA).

Mallinckrodt får nu de fulde globale rettigheder til Stratagraft, mens kontrakterne med de amerikanske myndigheder fortsætter som hidtil.

Opkøb og spin-offs

Mallinckrodt er en medicinalvirksomhed, som startede helt tilbage i det 19. århundrede, da den tyske familie af samme navn immigrerede til USA og siden startede selskabet umiddelbart inden årtusindeskiftet.

Godt hundrede år senere, i år 2000, blev selskabet købt af det irske konglomerat Tyco International. Dette selskabs lægemiddelafdeling blev spundet ud i den selvstændige virksomhed Covidien i 2007. Og i 2013 blev Mallinckrodt spundet ud fra Covidien og fik samtidig sit oprindelig navn tilbage.

Siden er - den fra det tidspunkt rendyrkede medicovirsomhed - Covidien blevet opslugt af sin amerikanske rival Medtronic, mens Mallinckrodt har holdt sig på den anden side af forhandlingsbordet.

Købet er således det femte for selskabet, siden man forlod Covidien for tre år siden, og sidste år overtog irerne blandt andet selskabet Ikaria for 2,3 mia. dollars og selskabet Therakos for 1,325 mia. dollars.

 Gigantopkøb: Medtronic har købt Covidien 

 Irsk selskab lukker milliardhandel  

 Irsk selskab i ny milliardhandel 

 Amerikansk milliardhandel sender farmaselskaber til vejrs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også