Irsk selskab i ny milliardhandel

Under et halvt år efter sin sidste milliardhandel melder irske Mallinckrodt nu om en ny milliardhandel for at få fingrene i tre lægemidler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Irske Mallinckrodt vil overtage tre lægemidler fra The Medicines Company i en handel til en værdi af op mod 410 mio. dollars, svarende til 2,82 mia. kr. Det drejer sig om de tre topikale hæmostase-produkter Recothrom, PreveLeak Surgical Sealant og Raplixa, der alle er på markedet.

Handlen kommer fire måneder, efter at Mallinckrodt sidst havde den store tegnebog fremme. I august købte man således det amerikanske selskab Therakos for 1,325 mia. dollars.

Den seneste handel starter med en upfront-betaling på 175 mio. dollars, mens de resterende 235 mio. dollars falder i milepælsbetalinger. Selskabet regner med, at handlen bliver lukket i andet kvartal næste år og forventer, at de nye produkter vil tilføje mellem 40 og 45 mio. dollars i ekstra indtægter i regnskabsåret 2016, samt en lav tocifret organisk vækst i 2017.

 Irsk selskab lukker milliardhandel

 Amerikansk milliardhandel sender farmaselskaber til vejrs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også