Novo-toppen afviser endnu engang opkøb

Både topchef Lars Rebien Sørensen og formand Göran Ando afviser meget bestemt, at Novo Nordisk vil deltage i nogen form for konsolidering i industrien.
"Så længe jeg har noget med selskabet at gøre, så vil vi ikke involvere os i M&A," siger topchef Lars Rebien. | Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/Arkiv
"Så længe jeg har noget med selskabet at gøre, så vil vi ikke involvere os i M&A," siger topchef Lars Rebien. | Foto: Finn Frandsen/POLFOTO/Arkiv

Organisk vækst er vejen frem for Novo Nordisk og både adm. direktør Lars Rebien Sørensen og bestyrelsesformand Göran Ando slår endnu engang fast, at selskabet ikke har nogen intentioner om at deltage i medicinalindustriens opkøbsfeber.

Det siger de to topfolk i et interview med Bloomberg.

På spørgsmålet om Novo ikke havde overvejet at finde pengepungen frem for at mindske sin afhængighed af nye diabetesprodukter, da Tresiba som bekendt blev afvist af de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, i 2013, siger Lars Rebien:

”Nogen ville nok have gjort det. Vi måtte bare finde en anden måde at skabe succes på…Så længe jeg har noget med selskabet at gøre, så vil vi ikke involvere os i M&A (fusioner og opkøb, red.).”

Og det synspunkt bakkes op af bestyrelsesformanden.

”Mange fusioner bliver indgået på grund af svaghed. M&A i stort omfang er ikke noget, du gør, medmindre du er tvunget til det,” siger Göran Ando til nyhedsbureuaet.

Bestyrelsesformand Göran Ando mener, at opkøb er lig med svaghed | Foto: Novo Nordisk/PR
Bestyrelsesformand Göran Ando mener, at opkøb er lig med svaghed | Foto: Novo Nordisk/PR

- Bestyrelsesformand Göran Ando mener, at opkøb er lig med svaghed

Og det er ikke kun internt i selskabet, at troen på Novos egen forretning er stor. Ifølge Bloomberg er Novo det europæiske medicinalselskab, der har sikret det største afkast for sine aktionærer de seneste fem år. Og Michael Novod, der er analytiker på sundhedsområdet for Nordea Markets, forudser også, at de gode tider vil fortsætte i Bagsværd.

”Strategien er fuldstændig uændret; ikke at gå ud og foretage opkøb, men at vokse organisk. Er diabetes ved at blive kureret? Nej. Bliver fedme mindre? Nej. Så volumenvæksten vil fortsætte for dem,” siger Michael Novod.

Siden februar 2013, da Tresiba blev afvist af FDA, har Novo foretaget yderligere studier og indsendt en ny ansøgning for midlet. Den danske koncern får svar fra myndighederne på den ansøgning senest 1. oktober.

 Novo-formand: Opkøb bygger på svaghed 

 Derfor afviser Novo at deltage i opkøbsfeber 

 Diabetesmarked påvirket af opkøb og sikkerhedsdiskussioner 

 Mulige opkøb er for dyre for Sanofi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også