Novo-formand: Opkøb bygger på svaghed

Novo Nordisk bestyrelsesformand Göran Ando giver ikke meget for de mange opkøb, der foregår i medicinalindustrien i øjeblikket. Han afviser selv, at Novo Nordisk skal købe sig til en pipeline.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR

Det er spildte kræfter at bejle til medicinalgiganten Novo Nordisk. Overfor dagbladet Børsen fastslår bestyrelsesformand Göran Ando, at Novo Nordisk ikke har intentioner om at hoppe med på den opkøbsvogn, der tromler igennem medicinalindustrien i øjeblikket.

Faktisk mener formanden, at flere af opkøbene vidner om svage selskaber, der har brug for at købe sig til en pipeline.

"De har desperat brug for at tilkøbe vækst. Det er en lille gruppe selskaber, der ikke har en intern pipeline," siger Göran Ando til Børsen.

Det har Novo Nordisk til gengæld, og formanden fastslår ligeledes overfor avisen, at Novo Nordisk stadig har ambitioner om at gøre sig gældende på blødermarkedet.

"Det er et meget ambitiøst mål, og vi har det stadig. Vi har diskuteret, om det var forkert at have det mål, men i min verden skal mål være vanskelige at opnå, men stadig være opnåelige," siger han og understreger, at pipelinen er god, og at målet derfor skal nås uden opkøb.

 Novo lancerer blødermedicin i USA

 Sydbank: Novo Nordisk frygter FDA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også