Nye regler kan give AZ’s blodfortynder enormt rygstød

European Society of Cardiology har opdateret sine retningslinjer for brug af en populær type blodfortynder. Det kan være gode nyheder for lægemiddelklassen som helhed og for et lægemiddel fra AstraZeneca i særdeleshed.
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten
Foto: Niels Hougaard, Jyllands-Posten

Den europæiske non-profit organisation European Society of Cardiology (ESC) har i løbet af weekenden opdateret sine retningslinjer for brugen af en særlig type blodfortyndende medicin.

Det skriver Reuters.

Organisationen sagde på et møde lørdag, at man bakker op om brug af de såkaldte P2Y12-hæmmere i mere end et år. Ifølge Reuters vil de nye retningslinjer foreskrive, at brugen af disse lægemidler sammen med aspirin i mere end 12 måneder ”kan overvejes efter en grundig vurdering af risikoen for iskæmiske tilfælde og blødertilfælde i patienten”.

Blandt produkterne i den omtalte lægemiddelklasse finder man den populære Plavix, som er udviklet af Sanofi og Bristol-Myers Squibb og nu er løbet af patent, samt AstraZenecas helt store håb på hjertekarområdet, Brilinta.

De ændrede retningslinjer fra ESC kommer netop efter nye resultater fra to store studier, herunder AZ’s PEGASUS-studie, som viste, at forlænget brug af aspirin og Brilinta mindsker risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde i patienter, der tidligere har oplevet hjerteproblemer.

En ansøgning for udvidet brug af Brilinta er på bordet hos de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, og her kan den svensk-britiske koncern få svar så tidligt som i denne uge, skriver nyhedsbureauet.

Selskabet har allerede smækket et topsalgsestimat på 3,5 mia. dollars i 2023 på blodfortynderen, men ifølge Reuters kan den udvidede brug af Brilinta mere end fordoble den mulige patientpopulation for midlet og dermed også øge salgsmulighederne betydeligt.

 FDA advarer om forvirring med Lundbeck-middel 

 Hjertemedicin fra AstraZeneca på vej mod ny indikation 

 Gode AZ-data - og dog 

 AstraZeneca i mål med hjertemedicin-studie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også