Teva indgår milliardforlig i sag om sovemedicin

Israelske Teva betaler et markant milliardbeløb for at indgå forlig i en sag, hvor selskabet var beskyldt for at bremse generiske kopier af medicin mod søvnforstyrrelser.
Foto: /ritzau/AP/George Widman
Foto: /ritzau/AP/George Widman

Den israelske medicinalkoncern Teva Pharmaceutical Industries er gået med til at betale 512 mio. dollars (3,58 mia. kr.) for at indgå forlig i et massesøgsmål mod selskabet på baggrund af såkaldte pay-for-delay-aftaler.

Det skriver Bloomberg.

Teva blev for næsten ti år siden beskyldt for at have indgået en række aftaler, som skulle forhindre, at generiske kopier af selskabet lægemiddel Provigil mod søvnforstyrrelser skulle komme på markedet lige med det samme.

Det drejer sig om aftaler tilbage fra 2005 og 2006, og ifølge den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) har det kostet en række indkøbere af medicin op mod 3,5 mia. dollars årligt.

Sagen var oprindelig mod selskabet Cephalon, som står bag sovemedicinen og blev opkøbt af Teva i 2011. Ifølge advokaterne som repræsenterede de mange indkøbsorganisationer i sagen, er forligsbetalingen den største nogensinde i USA i en sag om pay-for-delay-aftaler.

 Teva indgår licensaftale med modstander i patentsag 

 Teva i myndighedernes søgelys 

 Kriseramte Teva har ny topchef på plads 

 Analytiker: Stor risiko for Teva-skuffelser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også