Novartis’ mega-håb kædes sammen med Alzheimer

Novartis hjertemedicin LCZ696, der er blevet kaldt selskabets ”mest lovende produkt nogensinde”, kan medføre yderst uheldige bivirkninger. Det mener et fransk forskerhold.
Foto: /ritzau/AP/Georgios Kefalas/
Foto: /ritzau/AP/Georgios Kefalas/

Ét af den schweiziske medicinalkoncern Novartis’ absolut mest lovende nye lægemiddelkandidater er hjertemedicinen LCZ696.

Adm. direktør Joe Jimenez har tidligere kaldt LCZ696 for den schweiziske koncerns "mest lovende produkt nogensinde" og spået kandidaten multi-blockbuster-status, og flere analytikere mener ligeledes, at hjertemedicinen kan ende med at generere omsætning for flere milliarder dollars årligt, når salget topper.

Novartis har planer om at indsende ansøgninger for lægemidlet i både USA og Europa om kort tid, og observatører peger da også på en godkendelse fra FDA i år. Men nu har et nyt fransk forskningsstudie peget på en potentiel forhindring for blockbuster-håbet. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Forbes.

Studiet, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift European Heart Journal, indikerede, at et af de virksomme stoffer i hjertemedicinen, som på den ene side bl.a. sænker blodtrykket, kan have en negativ indvirkning på beta amyloid, hvilket netop er et af tegnene på Alzheimers sygdom, skriver magasinet.

Derfor skriver forskerne, at Novartis’ lægemiddel muligvis kan fremskynde udviklingen af hjernesygdommen. De mener ikke, at det er noget der fuldstændig ødelægger midlets potentiale eller muligheder, men påpeger dog, at det er et problem, der skal undersøges nærmere.

Man har ikke direkte observeret nogen negativ indvirkning på kognitionen i det store studie med LCZ696, Paradigm-HF, men forskerne understreger, at det heller ikke var noget man rigtig kiggede på i studiet. Det er derimod noget, man vil holde tættere øje med i et nyt studie, Paragon-HF, skriver Forbes.

 Novartis forbereder ansøgning for potentiel multi-blockbuster 

 Novartis snart klar med sit mest lovende produkt nogensinde 

 Nye superdata for mulig multi-blockbuster 

 Hvor stor en blockbuster kan ny hjertemedicin blive? 

 Novartis’ hjertemedicin kan blive næste blockbuster 

Læs artiklen fra Forbes her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også