Novartis snart klar med sit mest lovende produkt nogensinde

Ny medicin til behandling af hjertefejl bliver multiblockbuster, forudser schweizernes CEO - selv om salget kan blive en femtedel af tidligere forventet.
Foto: Novartis/ PR
Foto: Novartis/ PR
MAZ PLECHINGER

LCZ696. Umiddelbart er det svært at udlede af navnet, at der skulle gemme sig noget helt særligt bag. Men bag navnekoden gemmer Novartis kommende lægemiddel til behandling af hjertefejl sig, og det har ifølge Novartis enormt potentiale.

"Om end det er tidligt at sige, så understøttet data at dette lægemiddel bliver en multiblockbuster. Jeg har set estimater på et sted mellem to og fem mia. dollar, og hvis man ser på dataet...så tror jeg på, at det bliver i det lag," sagde koncernens CEO Joe Jimenez ifølge Reuters i forbindelse med præsentationen af regnskabet for tredje kvartal.

Allerede i august kaldte chefen for Novartis' farmaceutiske division, David Epstein, midlet for det mest lovende nogensinde, og det har da også længe før lanceringen gået sin sejrsgang. I marts blev et stort klinisk forsøg således afsluttet tidligt, simpelthen fordi de løbende resultater viste sig overvældende positive.

Ifølge data reducerede lægemidlet ricikoen for kardiovaskulær død med 20 pct. i forhold til den generiske blodtryksmedicin enalapril. Mens patienterne i forsøgene oplevede 21 pct. færre indlæggelser samt en forbedring på 16 pct. i samlet mortalitet. Analytikere har da også tidligere værdisat hjertemedicinen til et sted mellem 8-10 mia. dollar årligt, men det mente Joe Jimenez dog var noget optimistisk. Om end han ifølge Reuters ikke ville afvise, at det skete.

På markedet om et år

LCZ696 kommer i pilleform og skal indtages to gange dagligt. Novartis plan er at indsende ansøgning til den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, inden årets udgang og til det europæiske lægemiddelagentur i begyndelsen af næste år. Hvis alt går vil kan pillerne dermed være på markedet ved udgangen af næste år.

Den kommende potentielle multiblockbuster falder godt i tråd med medicinalkoncernens ambitiøse udviklingsmål. Schweizernes ambition er at lancere 14 blockbusters inden 2019, og har foruden hjertemedicinen store forventninger til bl.a. udviklingen af nye midler til immunoterapi for brystkræft, samt et nyt middel mod psoriasis, der forventes snart at blive FDA-godkendt.

I tredje kvartal steg omsætningen hos Novartis med 0,5 mia. dollar i forhold til samme periode sidste år til 14,7 mia. dollar. Det var ikke mindst væksten i Rusland, Brasilien og Kina, der drev væksten, der medførte et nettoresultat på 3,35 mia. dollar. En stigning fra 3,06 mia. i sidste års ni første måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også