AstraZeneca taber tysk appelsag

Svensk-britiske AstraZeneca har tabt en patentsag i Tyskland til en række kopiproducenter, der har markedsført generiske versioner af antipsykotisk medicin fra koncernen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den svensk-britiske medicinalkæmpe har tirsdag tabt en patentsag i Tyskland. Det skriver Reuters.

I november 2012 besluttede en patentdomstol i landet, at et af de vigtige patenter på selskabets Seroquel XR, en langtidsvirkende udgave af antipsykosemedicinen Seroquel, var ugyldig. Patentet var blevet udfordret af generikaproducenterne Teva, Acord Healthcare og Novartis’ afdeling Hexal.

AstraZeneca appellerede beslutningen til højesteretten i Tyskland, da man mente, at patentet på lægemidlet, der bruges til behandling af skizofreni, depression og bipolar lidelse, var gyldigt frem til 2017. Men det har højesteretten altså tirsdag afvist.

Dermed kan de generiske versioner fortsat blive markedsført i Tyskland, men endnu flere kan være på vej. Seroquel og Seroquel XR omsatte samlet for 1,34 mia. dollars på verdensplan i 2013.

 Teva vinder retssag over AstraZeneca 

 AstraZeneca vinder vigtig retssag 

 AZ og Ranbaxy forsvarer gigantisk 'pay-for-delay'-aftale 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også