Reuters: Siemens vil droppe sundhedspleje

Ifølge nyhedsbureauet Reuters, vil den tyske teknologigigant Siemens muligvis skille sig af med sin forretning for sundhedspleje – en beslutningen herom er på bordet ved selskabets bestyrelse, som mødes onsdag.

Det har gennem længere tid været rygtet, at den tyske teknologigigant Siemens AG har villet skille sig af med sin forretning for høreapparater, hvor danske selskaber som William Demant og GN Store Nord har været nævnt som mulige aftagere.

Men nu kan noget tyde på, at den tyske storkoncern faktisk overvejer at skille sig af med hele sin afdeling for sundhedspleje. Det skriver Reuters, som har snakket med unavngivne personer tæt på selskabet.

De siger til nyhedsbureauet, at Siemens i dag – onsdag – vil tage det første skridt mod at skille sig af med sundhedsforretningen, da selskabets bestyrelse mødes for at diskutere planer om, at oprette nye nationale sundhedsafdelinger, bl.a. i hjemlandet Tyskland, hvilket skal bane vejen for et regulært spin-off af hele sundhedsafdelingen.

Man frygter tilsyneladende, at denne forretningsdel, som ifølge Reuters har en markedsværdi på ca. 14 mia. euro, vil kræve enorme investeringer fremover, som man ikke er villige til at foretage.

Siemens har tidligere været et regulært konglomerat, som opererede på en lang række områder, men over årene har man fraskilt flere forretningsdele, især på forbrugerområdet, såsom mobiltelefoner i Siemens Mobile, computere i Fujitsu-Siemens og belysningsprodukter i selskabet Osram.

Siemens selv har ikke ønsket at kommentere rygterne om en udspinding af sundhedsforretningen overfor Reuters.

 Bureau: Denne kapitalfond køber Siemens' høreapparatdivision 

 Sydbank skeptisk over for GN-bud på Siemens-division 

 Finanshus peger på danske købere af Siemens-division 

 Siemens rygtes på vej til at sælge høreapparatdivision 

 Siemens Healthcare forstår ikke lukning af laboratorium  

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også