Indisk milliardfusion er tilbage på sporet

Sammenlægningen af de to indiske medicinalselskaber Ranbaxy Laboratories og Sun Pharmaceutical Industries ser alligevel ud til at gå igennem på trods af beskyldninger om insiderhandel.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den forestående fusion mellem de to indiske medicinalkoncerner Sun Pharmaceutical Industries og Ranbaxy Laboratories, der ellers blev lagt på is pga. beskyldninger om insiderhandel, er nu tilbage på sporet efter en indisk højesteret har givet grønt lys til handelen. Det skriver Bloomberg.

En indisk domstol havde sat milliardfusionen i bero, da en gruppe investorer kom med beskyldninger om insiderhandelen med Ranbaxy handelen i dagene før fusionen blev meldt ud. Ifølge Bloomberg steg Ranbaxy-aktien 24 pct. i værdi i de tre dage op til at handelen blev annonceret, ligesom antallet af handlede aktier steg markant.

”Domstolens beslutning betyder, at fusionen ikke bliver bremset og processen kan nu blive sat i gang. Højesteretten har helt klart adskilt fusionen fra beskyldningerne om insiderhandel,” forklarer Ranjit Kapadia, som er analytiker i firmaet Centrum Broking, til Bloomberg.

Sammenlægningen af de to indiske medicinalkæmper menes at kunne løbe op i 17,5 mia. kroner.

Læs artiklen fra Bloomberg her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også