Disse firmaer har størst andel af salg på nye markeder

Investor-hjemmesiden The Motley Fool har samlet de fem store medicinalvirksomheder, som får den største andel af deres samlede omsætning fra vækstmarkeder.
Foto: Anna Klitgaard / Jyllands-Posten
Foto: Anna Klitgaard / Jyllands-Posten

I takt med at presset fra den frygtede og allestedsnærværende patentkløft er øget i de seneste mange år er mange store medicinalvirksomheder begyndt at kigge udenfor de traditionelle markeder efter vækst. Et indtog på nye markeder er nemlig – udover innovation og nye opkøb –  den mest sikre metode til at sikre vækst i et moderne selskab. Det skriver investor-sitet The Motley Fool.

Her er vækstraterne ganske naturligt store, da disse befolkningsgruppen ikke tidligere har haft adgang til de fleste slags basale – men ofte også dyre – lægemidler. Derfor kan de ellers udtømte indtægtskilder i form af ældre, meget basale lægemidler blive nye vækstmotorer på disse markeder, skriver investor-sitet.

Men indtagelsen af nye markeder er alligevel ikke altid så ligetil pga. geopolitiske forhold, problemer med infrastruktur, patentproblemer og problemer med prissætning og tilskud for lægemidlerne.

En række store medicinalselskaber har dog haft stor succes med at basere deres vækst på nye markeder. The Motley Fool har samlet en liste over, hvilke Big Pharma-selskaber der har den største del af deres omsætning på vækstmarkeder. Se listen nedenfor:

1. Bayer AG – Andel af samlet omsætning fra vækstmarkeder: 33,2 pct.

2. Sanofi - Andel af samlet omsætning fra vækstmarkeder: 31,9 pct.

3. Merck KGaA - Andel af samlet omsætning fra vækstmarkeder: 29 pct.

4. GlaxoSmithKline - Andel af samlet omsætning fra vækstmarkeder: 26 pct.

5. Novartis - Andel af samlet omsætning fra vækstmarkeder: 24 pct.

Undersøgelsen er i tråd med en lignende opgørelsen fra FierceBiotech fra det forgangne år. Denne opgørelse placerede danske Novo Nordisk på en 7. plads over de medicinalkoncerner, som havde den største andel af omsætningen på nye markeder.

 Novo blandt eliten på nye markeder 

Nye markeder defineres som regel som lande i Latin- og Centralamerika, Østeuropa, Afrika og Mellemøsten samt Asien (ekskl. Japan).

Læs artiklen fra The Motley Fool her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også