Tysk offentliggørelse af medicinrabatter kan true industrien

I Tyskland vil regeringen offentliggøre oplysninger om de rabatter, forsikringsselskaber forhandler sig frem til med medicinalselskaberne, og det kan have vidtrækkende konsekvenser for hele lægemiddelindustrien.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Tyskland vil gøre de medicinpriser, som forsikringsselskaber forhandler sig frem til med diverse medicinalselskaber, offentligt tilgængelige, hvilket i sidste ende kan presse priserne på andre markeder. Det skriver Reuters.

På nuværende tidspunkt er alle informationer om medicinpriser og rabatter fortrolige, men et nyt lovforslag, som kan træde i kraft allerede til april, skal altså sikre, at oplysningerne bliver offentligt tilgængelige.

Formålet er at forhindre, at apoteker baserer deres marginer på de listede priser i stedet for på de egentlige priser, fratrukket rabatterne. Forsikringsselskaberne forhandler sig nemlig ofte frem til priser, som ligger op til 20 pct. under listeprisen, skriver mediet.

Men i medicinalindustrien frygter man, at det nye tiltag vil medføre markante prisfald på en lang række andre markeder, da en lang række aktører på tværs af Europa og endda helt til Japan bruger de tyske priser som et referencepunkt.

Tyskland er verdens tredjestørste medicinmarked, og ifølge IMS Health er markedsværdien på hele 42 mia. dollar. Men ikke desto mindre spekuleres der nu i, at flere aktører kan vælge helt at droppe det vigtige tyske marked.

I den seneste tid har en håndfuld medicinalkoncerner allerede droppet planlagte lægemiddellanceringer i landet, heriblandt diabetesmidlerne Forxiga fra  AstraZenecas, Trajenta fra Eli Lilly og Boehringer Ingelheim, samt danske Novo Nordisk nyeste lægemiddelhåb Tresiba.

 Novo dropper tysk Tresiba-lancering 

 Endnu et middel trækkes fra det tyske marked 

Læs artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også