Sådan vil AstraZeneca overvinde patentkløft

Nye lægemidler og en storstilet diabeteshandel skal bringe AstraZeneca over patentkløften, og selskabet melder nu om omsætningsforventninger, som ligger markant højere end markedets.
Foto: AstraZeneca/ PR
Foto: AstraZeneca/ PR

Mens de fleste store medicinalselskaber efterhånden har lagt de værste patentudløb bag sig, så befinder svensk-britiske AstraZeneca sig stadig midt i kløften med flere nylige og nært forestående patentudløb på vigtige produkter - og det lægger pres på virksomhedens omsætning i den nærmeste fremtid.

 AstraZenecas indtjening under pres 

Men nu har den pressede medicinalkoncern selv meldt ud til markedet, at man forventer en omsætning, som ligger op til 3 mia. dollar højere end konsensusestimaterne fra analytikerne. Det skriver Reuters.

AstraZeneca forventer således, at en række nye lægemidler, samt overtagelsen af den diabetesforretning man havde opbygget med partneren Bristol-Myers Squibb for 4 mia. dollar umiddelbart inden årsskiftet, vil bringe væksten tilbage til selskabet hurtigere end markedet forventer.

 AstraZeneca køber BMS' diabetesforretning 

Det forklarede adm. direktør Pascal Soriot ifølge nyhedsbureauet på den store J.P. Morgan Healthcare-konference i San Francisco tirsdag.

Analytikeren Savvas Neophytou siger dog til Reuters, at direktøren bevæger sig ud på ”tynd is” med udmeldingen, og henviser til, at hans forgænger David Brennan tidligere har brændt nallerne i et lignende forsøg på at tale selskabets langsigtede muligheder op.

Læs hele historien fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også