Roche får ny forskningsdirektør

Den schweiziske medicinalkoncern Roche har udpeget en ny chief medical officer.
Foto: Roche/PR
Foto: Roche/PR

Scweiziske Roche oplyser, at koncernen har udpeget en ny chief medical officer og head of global product development. Det skriver den amerikanske avis Wall Street Journal.

Valget er faldet på Sandra Horning, som tidligere har været ansvarlig for klinisk udvikling i koncernens afdelinger for kræft og blodsygdomme. Hun afløser Hal Barron, som forlod medicinalgiganten i november for at støde til Googles nye life science-selskab Calico, skriver avisen.

Sandra Horning blev ansat i det amerikanske biotekselskab Genentech i 2009 – det samme år som selskabet blev opkøbt af Roche.

Den erfarne hæmatolog, som i øvrigt selv har været ramt af brystkræft, har siden været en vigtig brik i udviklingen af en lang række kræftmidler for Roche/Genetech, heriblandt Zelboraf, Erivedge, Perjeta, Kadcyla og Gazyva.

Sidstnævnte blev godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA i slutningen af 2013, og vil være den væsentligste konkurrent til danske Genmabs lægemiddel Arzerra, når der efter alt at dømme opnår amerikansk godkendelse i løbet af årets første seks måneder.

 FDA godkender stor Genmab-rival 

 Analytiker: Arzerra-godkendelse om seks måneder

 Her er Genmabs muligheder på gigantisk marked 

 Kan konkurrenterne blive Arzerras redning? 

 Analytiker: Markedet overvurderer Arzerra 

Link til historien fra Wall Street Journal her (log-in påkrævet).

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også