28 statsadvokater vil have ændret FDA-dom

En gruppe amerikanske statsadvokater vil have FDA til at genoverveje sin godkendelse af ny smertestillende lægemiddel, da det ifølge advokaterne kan medføre en bølge af misbrug.

I oktober godkendte de amerikanske sundhedsmyndigheder FDA den yderst potente smertestillende medicin Zohydro ER fra selskabet Zogenix, efter et ekspertpanel ellers havde frarådet godkendelse, da lægemidlet var forbundet med en stor risiko for at gøre patienterne, som brugte det, afhængige.

Og nu vil en gruppe på 28 statsadvokater have myndighederne til at omstøde sin godkendelse af lægemidlet, netop pga. af afhængighedsrisikoen. Det skriver Reuters.

De 28 statsadvokater har alle underskrevet et brev adresseret til FDA kommissær Margaret Hamburg, hvori de beder hende om at genoverveje godkendelsen.

Man frygter nemlig en regulær epidemi af misbrug af den smertestillende medicin, som ifølge statsadvokaterne er fem til ti gange kraftigere end normale hydrocone-holdige produkter på linje med det, man tidligere har set i landet i forbindelse med lægemidlet OxyContin, skriver erhvervsmediet.

Læs hele artiklen fra Reuters her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også