
Det irske medicinalselskab Shire Pharmaceuticals, som har danske Flemming Ørnskov i direktørstolen, frygter tilsyneladende at blive opslugt af en større koncern, og man har derfor hyret investeringsbanken Lazard som rådgiver i forbindelse med et eventuelt opkøbstilbud. Det skriver avisen The Sunday Times.
Avisen mener at vide, at Shire kan være det næste i rækken af irske selskaber, som indgår i opkøbsaftaler, efter både Elan og Warner Chilcott er blevet opkøbt i de seneste måneder. I begge tilfælde har selskaberne indikeret, at det skulle være Irlands favorable skatteforhold, der har været tungen på vægtskålen.
Avisen skriver også, at Shire tidligere på året skulle have modtaget et uformel bud fra giganten Bristol-Myers Squibb, og tidligere har også AstraZeneca været meldt interesseret.
De seneste opkøbsrygter kommer i kølvandet på en yderst positivt kvartalsrapport, hvor Shire med et salg på 1,28 mia. dollars i andet kvartal omsatte for 6 pct. mere end samme periode sidste år.
Læs mere om regnskabet her: Ørnskov vender skuden i andet kvartal
Link til artiklen fra The Sunday Times her.
Mere fra MedWatch
Evaxion sikrer sig mulighed for at rejse 100 mio dollar
Biotekselskabet Evaxion Biotech, der arbejder med udviklingen af vacciner og immunterapi baseret på kunstig intelligens, har sikret sig muligheden for at rejse 100 mio. dollar til finansieringen af selskabets drift i tider med uro på de finansielle markeder. Rettidig omhu, lyder det fra den adm. direktør.