Branche: Svært at sammenligne priser

Der er stadig større fokus på at sammenligne priserne på lægemidler på tværs af verdens lande. Men det er slet ikke så ligetil, lyder advarslen fra blandt andet Novo Nordisk.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Verdens sundhedssystemer har en stigende interesse i at sammenligne priserne på medicin på tværs af de forskellige lande i disse økonomisk pressede tider. Det skriver Financial Times.

Et øget fokus på besparelser inden for sundhedsvæsenet i de traditionelt store markeder Vesteuropa, USA og Japan gør nemlig, at vækstmarkeder som f.eks. Kina bliver en stadig vigtigere indtægtskilde for medicinalselskaberne.

Men industripersoner, som avisen har talt med, advarer om, at det ikke er helt så let at sammenligne priser på tværs af grænserne, som det lyder. Kåre Schultz, som er koncerndirektør i Novo Nordisk, peger bl.a. på, at genetiske forskelle og variationer i gennemsnitlig BMI kan gøre det svært at sammenligne insulinpriserne i Europa og Asien.

Blot det at indsamle brugbare data på medicinpriserne kan være en besværlig opgave, skriver avisen.

I Kina er der f. eks. forskellige indkøbspriser for den offentlige og private sektor, for produkter på en særlig liste for ”essentielle lægemidler” og ekstraomkostninger for patienterne fra regionale og lokale sundhedssystemer at tage hensyn til.

Find hele artiklen fra Financial Times her. (log-in påkrævet)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også